Billeder fra markvandringen, hvor vi tale om dette års høst og hvad vi kan gøre anderledes til næste år.
Fennikel del 3 og de nitratholdige grøntsager
I køkkenet
Fennikel indeholder den aromatiske forbindelse anethole, der gør, at den smager som lakrids.
Tillige med bl.a. rødbeden har fennikel et højt indhold af nitrat. Nitrat er ikke specielt giftigt, men bakterier på grøntsagerne og i mave-tarmkanalen kan omdanne nitrat til nitrit, som er langt mere giftigt. Dette kan særligt være farligt for spædbørn, der derfor ikke bør få noget af de meget nitratholdige fødevarer før de er ½ år, og herefter kun sjældent resten af det første år.
Næringsindhold (udvalgte næringsstoffer)
Opbevaring og holdbarhed
Fennikel kan godt tåle kulde, og jo koldere den opbevares jo længere holder den. Opbevares den ved 0 grader kan den holde 2-4 uger uden emballage. Ved 8-10 grader kan den holde en uges tid. På køkkenbordet holder den 2-3 dage.
Det er også muligt at fryse fennikel. Stænglerne skæres i småstykker og blancheres 3 min., inden de fryses ned. Bladskederne halveres eller skæres i kvarte eller mindre stykker og blancheres 3-4 min. De dildagtige buketter kan fryses ned i små buketter og dyppes blot i kogende vand.
Ideer i køkkenet
Fennikel passer generelt godt sammen med al slags fisk, fx fiskelasagne, fiskegryde eller som salattilbehør til stegt fisk. Bladskederne og stænglerne skæres i passende stykker og skal ikke koge længe i en ret for at være møre. De dildagtige buketter kan bruges som krydderurt og pynt.
Fennikel kan også bruges i desserter fx til fennikelis eller fintsnittet i frugtsalat.
Se opskrift på fiskelasagne med fennikel her: https://www.blakgaarden.dk/fiskelasagne/
OBS på madlavning med nitratholdige fødevarer
Det er vigtigt at skylle grøntsagerne grundigt inden tilberedning for at fjerne flest mulige af de naturlige bakterier, der kan omdanne nitrat til nitrit på grøntsagen.
Du kan godt gemme rester med nitratholdige grøntsager, når blot du køler resten ned til køleskabstemperatur hurtigst muligt og varmer det grundigt op til 75 grader, inden du spiser det igen.
Nitratholdige grøntsager
På Blakgården dyrkes i år følgende nitratholdige grøntsager: Fennikel, rødbede, spinat, grønkål, salat, radiser og persille.
Derudover hører rabarber og rucola også til gruppen af nitratholdige grøntsager.
Kilder
https://frida.fooddata.dk/ShowFood.php?foodid=65&1
https://www.raavareguiden.dk/groentsager/fennikel.html
https://samvirke.dk/artikler/8-grontsager-born-under-1-ar-ikke-skal-have-for-mange-af
Fiskelasagne (ca. 4 pers.)
Ingredienser
Grøntsagssauce
1 spsk olie
1 porre
1 fennikel + top
1 fed hvidløg
200 g gulerødder
400 g tomat (gerne friske)
1 spsk hakket dild
½ dl hvidvin
1 tsk salt
Peber
Ostesauce
10 g olie
50 g rugmel
300 g mælk
½ tsk salt
Peber
25 g ost
1 æg
Derudover
5 fuldkornslasagneplader
70 g revet ost
300 g fisk (fx laks eller mørksej)
Fremgangsmåde
Rens alle grøntsagerne grundigt – lidt erfaringstips:
- Skær porretoppen af porren og rens resten. Porretoppen kan skilles ad blad for blad og skylles for jordrester og også bruges.
- Gulerødderne kan skrubbes for jord og eftergås med en kniv for at fjerne evt. skader. Alternativt kan de skrælles.
- Fennikelen renses nemmest ved at fjerne de dildagtige bladdele, skære et trekantet hak ind i bunden og fjerne rodstilken, hvorefter bladskederne med stilk let kan skilles ad og renses hver for sig. De dildagtige blade skylles grundigt med bunden i vejret.
Finthak hvidløget, snit porren i tynde ringe og skær fennikelbladskeder og -stængel i små mundrette tern.
Svits alle grøntsagerne i olien i en gryde.
Tilsæt tomaterne – bruges friske tomater bør disse enten blot blendes hele eller skoldes og “skrælles” (skallen pilles af) inden de tilsættes.
Tilsæt salt og peber og kog retten ca. 15 min. (evt. længere hvis tomaterne er meget vandige). Tilsæt hakket dild og fennikeltoppe samt hvidvin og kog retten yderligere ca. 5 min.
I en anden lille gryde piskes olie og rugmel grundigt sammen til smulder. Tilsæt mælken og varm blandingen op til kogepunktet under konstant piskning. Lad det koge et par minutter. Smag til med salt og peber og udrør osten heri. Tag gryden af varmen og tilsæt ægget under omrøring.
Tjek at der ikke er ben i og skind på fisken, skær den evt. i mindre fileter, hvis de er meget store. Fordel fisken i bunden af et ildfastfad. Lasagnepladerne lægges oven på fisken, så det nogenlunde passer i fadet. Fordel grøntsagssaucen over og slut af med ostesaucen som et låg. Pynt med revet ost og bag lasagnen ved 200 grader i ca. 30 min.
Bon appetit!
Fennikel del 2
På Blakgården
I vognen bliver fennikel lagt med hele toppen, da alle dele på planten, jo kan spises. Det giver os kunder en fantastisk unik mulighed for faktisk at udnytte hele planten til forskel fra de trimmede fennikel, vi kan købe i supermarkedet. Sidste år var roden også med i vognen, men i år har planten opført sig lidt skørt og lavet sideskud (små fennikelbabyer) ud fra roden, der modner i takt med moderplanten. Disse har Janus valgt at skære fra og sælge til Ludvigslyst restaurant.
Fennikel del 1
Taxonomisk navn: Foeniculum vulgare
Botanisk
Fennikel er en skærmplante med kraftigt opsvulmede bladskeder. Disse saftige bladskeder danner et lille “hoved” som udgør stængelgrøntsagen. Planten består af disse opsvulmede bladskeder, stængler, en pælerod og fjersnitdelte blade. Alle disse dele er spiselige. Efter blomstring dannes fennikelfrø som også er spiselige. Når planten begynder at blomstre bliver bladskederne og stænglen mere træet, hvorfor den primært kasseres herefter på Blakgården.
Fennikel indeholder en aromatisk forbindelse kaldet anethole, som giver den særlige anis-smag.
Historisk oprindelse
Fennikel kan spores tilbage til 3000 f.kr. i den Babylonske nedskrevne historie. Den kendes dog bedst fra Sydeuropa, hvor den vilde fennikel var kendt både blandt grækere og romere, der brugte planten på hver sin måde.
Navnet Foeniculum er latinsk for duftende hø, hvilket kan antyde, at romerne brugte fennikel indendørs til at drysse på gulvet som hø. Derudover brugte romerne også fennikelfrøene for at fremme fordøjelsen.
I Grækenland var fennikel et symbol på sejr og succes. Her gik den under navnet Marathon med henvisning til den “fennikelslette” nord for Athen, hvor grækerne besejrede en persisk hær i 490 f.kr. Græske atleter brugte også fennikelfrø for at forbedre deres styrke.
I middelalderen var fennikel en meget almindelig plante at have i de kejserlige haver og klostre i Europa. På den tid tyggede man fennikelfrø i kirker for at nedsætte appetitten under de lange gudstjenester.
Derudover havde fennikel en lang række anvendelsesmuligheder i “lægevidenskaben” på den tid. Den blev brugt mod forgiftning, dårlig fordøjelse og kolik hos småbørn. Den mentes også bl.a. at kunne øge mælkeproduktionen hos ammende, lette fødsler, og forbedre udtryk fra munden i forretningsøjemed, foruden at være et slankemiddel.
I dag dyrkes fennikel over hele verden, men det er først inden for de seneste år, at Danmark er begyndt at dyrke fennikel erhvervsmæssigt.
Kilder
Bogen “Alverdens krydderier og krydderurter”
http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Sk%C3%A6rmplanteordenen_(Apiales)/fennikel
http://vivasan.dk/fenniek-vivasan/
Referat kernegruppemøde onsdag, den 15.august 2018
Til stede: Janus, Rasmus og Stephan
Afbud: Linda.
Linda træder ud af kernegruppen da hun flytter til København.
Dagsorden:
- State of the art on the fields
- Planlægge høstfest
- Temaet bæredygtighed, Rasmus Willig, RUC
- Kundebondedage fremadrettet,
- Andelskundebondekoncept,
- Feedback på avisartikel
- Nye mødedatoer
- Facebookannoncer
Læs videre Referat kernegruppemøde onsdag, den 15.august 2018
Jeg arbejder for at skabe værdi for andre
Lysten til at skabe værdi for andre og lysten til at forfølge nye idéer har skabt en særlig version af et bæredygtigt landbrug – Kundebonde fællesskabet – hos Janus Sølvsten på Blakgården i Silkeborg. Her er medlemmerne og Janus sammen om at så, plante og høste grøntsager til de lokale spiseborde
Forfatter: Karina Bjørn Læs videre Jeg arbejder for at skabe værdi for andre