Kategoriarkiv: Fra bonden

Video om jordfrugtbarhed og efterafgrøder

Lige nu er det tid til at udså efterafgrøder. Jeg forsøger så vidt muligt at få sået efterafgrøder, når bedene er høstet færdigt, derfor vil der være efterafgrøder i forskellig størrelse. Jo tidligere efterafgrøderne kan blive sået efter 15. august, desto større effekt har de. På billedet ses til venstre en rugvikke efterafgrøde, som er sået efter at der har været dyrket løg. Til højre ses nyligt fremspirede rug og vikke planter efter majs.

Efterafgrøder er en vigtig del af den dyrkningsmåde som praktiseres i grøntsagsmarken på Blakgården. Se mere i videoen herunder.

På Blakgården arbejdes der ud fra at en sund jord giver sunde planter, dyr og mennesker. Derfor er det vigtigt at arbejde aktivt med at opbygge jordens frugtbarhed, liv og vitalitet.

Det tager mange hundrede år at opbygge en frugtbar stabil muldjord og særligt på sandjord er det ikke nogen nem opgave.

Desværre ser man at det, på grund af kunstgødning, sprøjtemidler, ensidige sædskifter og dårlige økonomiske forhold i landbruget, er gået den forkerte vej, igennem de sidste 60-70 år.

Før dette var langt den største del af befolkningen involveret i jordbruget og forstod betydningen af en vital jord. Derfor blev bøndernes arbejde værdsat. Kærligheden til jorden blev indarbejdet i mulden i generationer. Som kundebonde støtter du op om en dyrkningsform som fortsætter dette arbejde, for fremtidige generationers skyld.

Læs eventuelt mere om vitalitet på: vitalitet.org

 

Vi har taget de sidste jordskokker op

Nu har vi taget de sidste jordskokker op. De skal helst spises i de kommende uger.

Jordskokker holder sig bedst i jorden, men jeg tager dem op nu i foråret for at de ikke skal begynde at spire i jorden. Hvis først de begynder på det, så bruger de deres kraft på spiringen og næringsværdien falder.

Prøv  at tilberede flødekartofler, hvor du skifter halvdelen af kartoflerne ud med jordskokker.

Kundebonde dag 1. og 2. april

Påske dag og 2. påske dag afholder vi efter planen kundebondedag her på gården.

På trods af den megen kulde vi har haft, håber jeg at jeg kan få jorden gjort klar til at sætte nogle løg.

Tag gerne børnene med, der vil være mulighed for at hilse på de små kyllinger.

Forår på Blakgården

Bi på flyvebræt

Honning bierne flyver nu på de luneste dage.
Det ser ud som om vores 2 bifamilier i modsætning til mange andre bier i Danmark har overlevet vinteren.
Bidød er et omsiggribende fænomen som særligt i de seneste år er taget til. Årsagerne er sikkert mange men der rettes særlig fokus på brug af sprøjtemidler, manglende blomster i kulturlandskabet og sygdomme overført af varoamiden som mulige forklaringer.
Niels som har hjulpet bierne her på Blakgården i gang har mistet alle sine bifamilier i denne vinter.

Vi kan glæde os over at have flere økologiske landmænds marker i nærheden af Blakgården, men jeg vil også forsøge at hjælpe bierne ved at udså honningurt, boghvede og andre blomster. Dette hjælper også den vilde population af bier og andre insekter.
Har du ideer til hvordan og lyst til at hjælpe med at gøre gården endnu mere attraktiv for bier, så sig bare til.

Tidlige kartofler

Selvom jordtemperaturen kun er ca. 5-6 grader har jeg alligevel vovet pelsen og lagt de første nye kartofler. De er efterfølgende blevet dækket med fiberdug for at opvarme jorden hurtigere.
Der er ligeledes blevet udbragt kompost på de bede der skal tilsås og tilplantes først, desuden er jorden er blevet løsnet.

Hvidløg

Hvidløgene har klaret vinteren godt og har også fået et lille drys kompost. Komposten fremstilles af snittet græs, kløver, halm, flis og hønsegødning, der tilsættes præparater som starter og regulerer komposteringsprocessen. Disse præparater fremstilles af egebark, mælkebøtter, røllikeblomster, kamilleblomster, brændenælder og baldrianblomster.
Komposteringen tager typisk trekvart til et år, men ville kunne gå hurtigere hvis den oftere blev luftet, hvilket dog kræver ekstra maskinkraft.

Salatplanter

På dette billede ses de små salat og porreplanter som står i drivhus.
Salatplanterne vil være klar til udplantning inden for de næste 14 dage, så vi må håbe at det gode vejr fortsætter.

I den kommende uge skal der desuden sås hvede, gødes med humuspræparat og sættes løg.

Hvorfor skal vi spise fermenterede grøntsager?

hvid-og-spidskaalFermentering af grøntsager ligger rigtigt godt i forlængelse af vores værdier om at spise sunde lokale fødevarer. Fermentering er en proces som har været benyttet af mennesker til at forlænge holdbarden på deres grøntsager igennem tusindvis af år. I fermenterings processen benytter man sig af de mælkesyrebakterier som naturligt findes på grøntsagernes overflade, de går efter en grundig bearbejdning af grøntsagerne og tilsætning af salt i gang med at omdanne sukkerstofferne i plantecellerne til mælkesyre. Dette kaldes også en syrning og ved denne syrning nedsættes Ph værdien sådan at de fermenterede grøntsager bliver syrlige. Heraf navnet surkål.

Sundhedsmæssige aspekter

Der er flere sundhedsmæssige fordele ved at spise surkål eller fermenterede grøntsager. Det spises typisk koldt som tilbehør til anden mad men man kan også varme det op eller lade det indgå i retter.

  1. Fermentering bibeholder grøntsagernes enzymer så vi får nemmere ved at optage næringsstofferne.
  2. Fermenterede grøntsager bibeholder deres vitaminer da de ikke oxiderer eller ødelægges ved varmebehandling.
  3. Frigivelsen af vitaminer og mineraler fremmes da fermenteringen nedbryder plantecellerne.
  4. Tilskud af mælkesyrebakterier kan være et forsvar mod uvelkomne bakterier i vores tarme. Sygdomsfremkaldende bakterier hæmmes hvis tarmens surhedsgrad sænkes. Fermenterede grøntsager der ikke er varmebehandlede har et stort indhold af aktive mælkesyrebakterier.

Bæredygtige aspekter

  1. Sæsonen for anvendelse af lokalt dyrkede råvarer kan forlænges da fermenterede  grøntsager har længere holdbarhed.
  2. Produktionen af fermenterede grøntsager er en lavteknologisk løsning med et lavt energiforbrug.
  3. Der kan opnås en bedre udnyttelse af de dyrkede grøntsager, da man kan vælge at fermentere grøntsager som erfaringsmæssigt har lav holdbarhed. F.eks. kål der er sprunget pga. for høj saftspænding.

Blakgården har fået nyt logo

Trailerlangside meget lille

Juhuuu!!
Blakgårdens nye logo er klart.

I løbet af vinteren og foråret er der blevet arbejdet på udformningen af et nyt logo samt udseende af vores kundebonde-vogn.

Grafikerne Niels Erik Boesen og Rose Maria Wiesner har i samarbejde med konsulent Randi Friis Hansen og mig selv lagt mange timer i udviklingsprocessen, og slutresultatet er som vist her ovenfor. Jeg er rigtig godt tilfreds, og glæder mig til, at præsentere vores nye og lidt større kølevogn for jer, som i løbet af næste uge vil blive folieret med det nye look. I skal altså ikke blive forskrækkede når kundebondevognen pludselig er grøn og ser helt anderledes ud, den har bare fået en lille og frisk makeover! 😉

I denne anledning har hjemmesiden også fået et lille pift og er blevet opdateret med nye billeder. Mange tak til dem der mødte op til fotografering, det er der kommet nogle gode billeder ud af.

I løbet af sensommeren vil vi forhåbentlig også få vores nye folder færdig.

Foråret er i fuld gang

Salatplanter

Her på Blakgården er jeg kommet godt i gang med forårets forberedelser og opgaver. Samtidig nyder jeg at det begynder at spire og vokse mange steder.

Herover ses salatplanter som blev sået i februar, men som stadig ikke er store nok til at blive plantet ud i marken, men det er også stadigvæk for koldt for dem.

Hvidløg

Her ses hvidløgene som blev sat i jorden i efteråret, de er tydeligvis begyndt at vokse, så de har fået et lille drys kompost.

I baggrunden har jeg dækket noget jord med plastik, for at det hurtigere kan varmes op til de tidlige kartofler som står og spirer i den gamle hestestald.

De øvrige grøntsagsbede har også fået komposteret hønsegødning. Desuden er det tid til at så hvede, havre og ærter på de øvrige marker.

Forårsblomster