Dag 1 som Bondekunde

Min mand og jeg var forleden på Blakgården for at få en rundvisning af Janus som nye Bondekunder - og kom hjem med denne fantastiske kurv fuld! Hvor smukt og velsmagende! Sikke et fint sted og en grund-sund idé med dette fællesskab.  

Vi glæder os til at være Kundebønder og få Co2 venlige lækre økologiske grøntsager til glæde for os og de kommende generationer.
Grøn-gul-lilla-hvid-orange-sprød hilsen fra Janne og Per

Grønne bønner del 3

I køkkenet

Ernæring

Almindeligvis høstes de grønne bønner, mens de er umodne, hvor de spises med bælg. Dog kan bønnen også modnes, og frøene i bælgen kan spises.

Næringsindhold pr. 100 g (særligt udvalgte)

Energi

126 kJ/30 kcal

Protein

1,9 g

Kulhydrat

3,6 g

Kostfiber

3,0 g

Fedt

0,2 g

Folat

64 µg

C-vitamin

15 mg

Calcium

60 mg

Jern

1 mg

Magnesium

17 mg

 

Grønne bønner er generelt fedtfattige og rige på kostfiber, vitaminer og mineraler. En god spise.

Opbevaring og holdbarhed

Bønnerne holder sig friske en lille uges tid ved 6-8 grader.

De tynde, fine bønner kan også blancheres i ca. 3 min., hvorefter de kan fryses ned. Er de for tykke kan de godt blive seje efter indfrysningen.
Giftige bønner
Alle bønner, såvel umodne som modne, er giftige da de indeholder stoffet lektin, der nedbrydes ved varmebehandling. Det er dog meget varierende, hvor meget lektin, der er i de enkelte sorter. I de grønne bønner er der kun mindre mængder, der ødelægges ved få minutters varmebehandling. De grønne bønner bør derfor altid varmebehandles inden de spises. Forgiftningssymptomer: opkast, kolikagtige mavesmerter, diarré og kredsløbsforstyrrelser.
Ideer i køkkenet
Inden brug fjernes stilken og evt. spidsen og bønnerne skylles.
Hvad kan de så bruges til? Med bønner er der mange muligheder.
Man kan gå den klassiske vej og blot dampe bønnerne som tilbehør til en ret.
De kan også blancheres få minutter og bruges i en bønnesalat med en olie-eddikedressing, løg, tomat, feta og persille.
Blancherede bønner kan tilsættes i en gryderet eller wok, eller steges i lidt olie på en pande sammen med løg og persille. De kan også bruges i en æggekage eller tærte.

Alternativt kan de også koges møre og blendes til en postej med fx hvidløg, olie og spidskommen (og evt. majsstivelse, hvis det er for tyndt), og bruges som smørepålæg ala grøn hummus.

Kilder
Bogen “Fødevarer og kvalitet”

Grønne bønner del 2

Grønne bønner på Blakgården

De grønne bønner på Blakgården er en ren succeshistorie i år. Den varme sommer kombineret med god vanding har medført at rigtig mange bønneplanter er lykkedes med tilsvarende rig mængde afgrøder.

Bønneplanterne i august

På Blakgården dyrkes kun én sort bønner i år kaldet Maxi. Valget af netop denne sort handler om, at den sætter bønnerne højt på planten, og dermed er bønnerne nemmere at plukke.

Bønnen såes direkte i marken og dækkes med fiberdug indtil bladende har foldet sig ud, da bønnen kan være sart over for skadedyr som bønnefluen under fremspiringen. I år har fiberdugen dog ikke været lang nok til at dække alle bønnerne, men de bønner der ikke blev dækket er alligevel kommet rigtig fint.
Der er sået to hold bønner i år, hvor det første var høstklart fra 20. juli, og det andet hold begyndte vi at høste af 15. august. Det andet hold har kun været halvt så stort som det første, ud fra erfaringen fra sidste år, hvor holdene var lige store. Set i baglyset fortæller Janus dog, at dette har været en fejldisponering, da mange jo har været på ferie, mens det første store hold var høstklart og derfor ikke haft mulighed for at komme og høste. Derfor har Janus solgt nogle af bønnerne til grossisten Solhjulet.
Når bønnerne bliver overmodne slår Janus dem blot ned, selvom frøene (de små grønne bønner i bælgene) principielt kunne indsamles og spises eller sælges. Dette prioriteres, da frøene ikke nødvendigvis når at blive modne før efterafgrøder bør såes. Efterafgrøder er afgrøder, der såes for at holde på kvælstoffet i jorden til næste sæson.

Janus opfordrer meget til, at vi som kundebønder tager ud i marken og høster stort til fryseren af bønnerne, og kun tager til dagligdagen i traileren.

Grønne bønner del 1

Taxonomisk navn

Phaseolus vulgaris

Botanisk
Den grønne havebønne er en enårig urt tilhørende ærtblomstfamilien. Den er stamformen til mange sorter, bl.a. limabønnen, pralbønnen og urdbønnen. Bønneslægten inkluderer ikke ærter, hestebønner og soyabønner. Disse hører til en anden gruppe i ærtblomstfamilien kaldet bælgsæd – så bønnen og ærten er i familie, bare ikke så nært beslægtet, som man måske kunne tro. Den grønne bønne høstes mens den er umoden, hvor hele bælgen spises. Høstes de senere bliver bælgen sej – men her kan bønnerne stadig pilles ud og spises.

Historisk oprindelse

Den grønne bønne hører egentlig hjemme i det tropiske og subtropiske Amerika. Bønner generelt har været dyrket i over 6000 år i Mexico. Først i 1500-tallet importerede Columbus bønnen til Europa, hvor Norditalien blev de første til at dyrke planten.

I Danmark blev den grønne bønne først almindelig i 1800-tallet og i særdeleshed, da fryseren også blev almindelig. De øvrige bønner har stadig til gode at blive lige så almindelige i den danske kost som de umodne grønne bønner.

Kilder

https://www.raavareguiden.dk/groentsager/boenner-groenne.html

http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/%C3%86rteblomstordenen_(Fabales)/b%C3%B8nne

http://www.njfe.dk/fileadmin/user_upload/Gunvor_Maria_Juul.pdf

https://www.arla.dk/opskrifter/leksikon/guider/balgfrugtguide

Solidarisk kundebonde fællesskab med økologiske grøntsager og æg.

Denne side benytter sig af cookies. Ved at benytte siden accepterer De dette. Læs mere om hvad cookies er.