Majs del 2

Majsen på Blakgården

På Blakgården findes fire bede med Majs, dvs. 8 rækker. Majsene er sået således, at de modner forskudt over 1-2 måneders tid.

Når du kommer ud på Blakgården og bevæger dig op af marken til majsene, kommer du først til et bed med Damaun majs. Denne sort er tidligt modne og det første bed er også så godt som høstet på nuværende tidspunkt.

Det næste bed er sået samtidig med det første Damaun-bed, men her er der sået en sort, der hedder Mezdi. Denne sort modner en anelse senere. Disse er altså klar nu og nok også snart høstet færdig.

En god uge senere er der igen sået Damaun og Mezdi i de sidste bed, hvor Damaun nok også er ved at blive klar til høst.

Så når du kommer ud for at høste majs, gør du klogt i at høste fra de første bede, du kommer til, så disse ikke bliver overmodne og de sidste kan få lov at modne ordentligt.

Majsene er sået direkte i jorden, efter at de har været opblødt i vand nogle timer. I år har det været usædvanligt varmt, hvilket majsene elsker. Så de har haft det rigtig dejligt i år. Varmen betyder dog også, at majsene er modnet noget hurtigere end sidste år – faktisk 23 dage hurtigere. Under normale danske omstændigheder forventedes majshøsten at slutte sidst i september, men pga. årets varme klima skal vi nok ikke forvente, at de holder meget længere end til september. Så hvis du vil have majs, så har du kun omkring 2-3 uger tilbage til at få nogen i.

En mus eller krage har muligvis smagt på denne majs. Det kan også være majshalvmøllet, men der er ikke set nogen dyr.

Janus har ikke oplevet noget udbredt problem med majsene. Alligevel er det muligt at finde enkelte majskolber i bedene som nogle dyr har smagt lidt på. Janus mener, det formentlig kan være mus eller krager, da de er glade for majs – men det er egentlig uvist, hvad der faktisk har taget lidt smagsprøver i år.

(Sneak-peak til sidste historie om Majsen: Majskernerne kan skæres af kolben, blancheres kort og fryses ned. Så har du majs til vinteren også.)

 

 

Majs del 1

Almen viden

Taxonomisk navn

Zea mays L.

Botanisk

En majsplante er faktisk et 0,5-7 m højt græsstrå, der kan blive op til 6 cm tykt. Det har brede lancetformede blade. I spidsen af strået sidder de hanlige småaks – den del der ligner almindelig kornaks. Majskolben er de hunlige småaks.

Det er kun muligt at dyrke modne majs i områder med lang, varm vækstsæson. Der er dog blevet udviklet forædlede sorter, der kan modne under danske klimaforhold, hvilket har haft stor betydning for grovfoderproduktionen.

Historisk oprindelse

Majs stammer fra den sydvestligste del af Mexico, hvor den har været dyrket i op mod 10.000 år ifølge nyere forskning fra 2016. Det menes, at den er opstået ved selektion fra vilde arter, bl.a. teosinte, der vokser vildt i Mexico og derfra er blevet spredt sydpå til Mellem- og Sydamerika. Teosinte er dog meget forskellig fra den moderne majs. Den er lille, har kun 5-12 kerner på og hver kerne har en hård uspiselig frøkappe, der skal pilles af før, den kan spises.

De immigrerede europæere i Nordamerika indledte majsdyrkningen i 1800-tallet. Majsen blev først dyrket i sydstaterne, hvor den var et vigtigt element i kosten for plantagernes slaver. I midten af 1800-tallet blev majsen også dyrket i de nordlige præriestater, hvor majsen primært blev anvendt som foder.

I slutningen af 1600-tallet fik majsen betydning i Syd- og Østeuropa efter den blev importeret under koloniseringen af Amerika.

Andre verdensdele begyndte også at dyrke majs i 1800-1900-tallet.

I Danmark har majsdyrkningen været ubetydelig indtil 1960’erne, men med øget adgang til forædlede sorter, der gjorde det muligt at dyrke modne majs, er dyrkningsarealet steget markant. I 2010 blev der avlet 173.000 ha majs til foder (5,9 mio. ton afgrøder). Til sammenligning blev der i 2011 høstet 10.000 ha (56.000 ton) majs til mennesker.

På verdensplan bliver der årligt høstet ca. 800 mio. ton majs, hvoraf en stor del går til svinefoder, men bl.a. i afrikanske og sydamerikanske lande er majs en del af de basale fødevarer. Kun en mindre del forarbejdes til cornflakes og popcornmajs.

Kilder

http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Gr%C3%A6sordenen_(Poales)/majs

https://videnskab.dk/kultur-samfund/aldste-spor-af-dyrket-majs

https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2016/11/nyt-dna-studie-afsloerer-udviklingshistorien-for-en-af-verdens-vigtigste-afgroeder/

Salat del 3

Salat i køkkenet

Iceberg, saladin og grøn egeblad sammen med lidt andet guld fra Blakgården
Ernæring

Salater er generelt en meget vandholdig grøntsag, hvoraf 93-96% faktisk er vand. De er også meget energifattige og er ikke den store vitaminpille, da de færreste almindeligvis spiser 100 g salatblad eller mere på én dag. Salaterne indeholder dog noget af mange forskellige næringsstoffer:

Et udpluk af næringsstoffer pr. 100 g for nogle salater:
https://frida.fooddata.dk/

Af alle salattyperne er Romaine den eneste, der faktisk er en grov grøntsag, da den har et kostfiberindhold over 2 g. Resten omtales som fine grøntsager.

Opbevaring og holdbarhed

Salater opbevares bedst ved 0°C og 95-100 % relativ fugtighed, hvor de kan holde sig i op til 14 dage.

Ved 20°C holder de mindre end 2 døgn.

Salaterne egner sig ikke til frysning

Ideer i køkkenet

Alle salattyperne kan bruges rå til forskellig typer salatblandinger, som de fleste kender en blandet salat. De fleste salater kan dog også varmes fx ved stegning eller bagning i kort tid. Varm tilberedning af en salat er særlig velegnet for de bitre typer: Raddichio, julesalat, endivie og Zuckerhut, hvor bitterheden vil dæmpes lidt med varmen.

Kilder

https://videnommad.dk/leksikon/vis_leksikon.php?id=173

https://frida.fooddata.dk/AlpList.php

Salat del 2

Salater på Blakgården

Som Kundebonde-medlem kan man få et salatudvalg, der snart overgår supermarkedet. I år bliver der dyrket 2 typer iceberg (saladin og laibacher), batavia (maravilla de verano), romaine (valmaine), hovedsalat (merveille des quatro saisons), lollo bionda, rød og grøn egeblad, samt 4 chicory-salater (zuckerhut, raddichio, endivie og julesalat). Altså Janus jonglerer med 12 typer salat henover året. Nogle er tidlige (fx romaine og hovedsalat). Andre er sene (fx Chicory), og de kommer først, når de øvrige er ved at være færdige.

Salatbabyer i juni (forspiring)

De to icebergsalater bliver forspiret og plantet i hver deres række af et bed med 4 ugers interval – der er altså nye iceberg hver måned så længe de kan gro. De øvrige salater bliver forspiret og plantet med op til 5 typer i hver række af et bed med 14 dages interval. Dog har julesalat, zuckerhut og raddichio hver deres bed og kommer kun 1 gang sidst på sommeren.

Generelt er det største problem med salaterne snegleangreb. I år har der dog været så varmt og tørt, at sneglene ikke har syntes, det var super fedt, så det har mest været et problem ved det første hold salat. Hvis du har besøgt gården efter disse salater, er du måske blevet mødt af et lidt underligt syn, da salaterne pludselig var total maltrakteret. Det skyldtes, at de havde en del snegle, som Janus forsøgte at komme fysisk til livs ved at hakke gennem salaterne med en maskine i håb om at hakke flest mulige snegle over også, så de ikke skulle sprede sig til de næste salater. Og det har umiddelbart virket rimelig godt.

Foto: Danmarks Naturfredningsforening

Zuckerhut-salaten, der kommer sidst på sommeren, har tidligere været udfordret af at være en yndlingsspise for områdets rådyr. Zuckerhut kunne man også få i sidste sæson – men der var kun ganske få tilgængelige, da rådyrene havde taget resten. Dette er et problem, der er svært at gøre noget ved, medmindre man sætter sig ved bedet og holder rådyrene væk. Janus fortæller, at han har snakket med de lokale jægere om at få lært rådyrene, at de ikke må gå ind på marken – men om det lykkes er nok tvivlsomt. Så når disse salater bliver klar, må vi holde os til, så vi kan få mere glæde af dem i år inden rådyrene har spist dem alle.

Generelt fortæller Janus, at han oplever, at vi kunder er glade for hovedsalaterne og også iceberg, nok fordi iceberg er rimelig nemme at håndtere i forhold til fx egeblad. Han spekulerer i, om han egentlig skulle skære lidt ned på variationen i salater og kun have få forskellige. Det er dog afgjort, at han kun vil dyrke Saladin iceberg næste år, da Laibacher har en tendens til at få brune kanter på bladene – og derudover er det vidst de færreste, der har opdaget, at der er to slags.

Udfordringen med salaterne er, at Janus jo gerne vil tilgodese sine kunders ønsker om bestemte salater på bestemte tidspunkter af året, men det er ret vanskeligt at finde ud af hvornår og hvor meget kunderne ønsker, hvilke salater, så de faktisk også bliver spist, inden de går i stok og bliver bitre. Jo mere feedback vi giver Janus, jo bedre kan han tilpasse høsten, så der er så lidt spildt arbejdskræft og grøntsager som muligt.

 

Alfabetisk oversigt over salater juli 2018

Batavia, grøn
Batavia, Rød
Egeblad, grøn
Egeblad, rød
Endivie

[Billede mangler] Hovedsalat

Iceberg, Laibacher
Iceberg, Saladin

[Billede mangler] Julesalat

Lollo bionda
Raddichio baby (modner først til efteråret)

[Billede mangler] Romaine

Zuckerhut baby (mocner først til efteråret)

Salat del 1

Taxonomisk

På Blakgården er der 2 salat-slægte: Lactuca sativa og Cichorium


Botanisk

Der findes et hav af variationer inden for de to nævnte salat-slægte, både i farve, form, konsistens og smag. Det der adskiller de to salatslægte mest er dog smagen, da Lactuca er søde typer såsom iceberg, batavia og lollo bionda, hvor Cichorium er bitre salater som endivie, julesalat og radicchio. Derudover modnes Cichorium også generelt senere.

På Blakgården dyrkes 12 forskellige salater, hvoraf de 4 er Cichorium-salater – disse kommer vi tilbage til i del 2.


Historisk

I oldtidens Egypten og antikkens Grækenland samt romerriget blev salat brugt både som grøntsag og som beroligende lægemiddel. På denne tid var salat et elskovsmiddel, hvor især Romainesalaten var et åbenlyst fallossymbol, da det voksede flot opad, og samtidig løb der en mælkehvid substans ud, hvis man knækkede blade af det. Man mente derfor også at frugtbarhedsgudinden Min spiste det.

I Italien spiste man salat både rå og tilberedt. Herfra blev salaten importeret til Frankrig i senmiddelalderen. I løbet af 1700-tallet medførte Frankrigs harmoniserende gastronomi et stilskifte inden for gastronomien, der hidtil havde været præget af renæssancens kontrastrige køkken. I dette var der ingen plads til rå salat – salaten skulle tilberedes på en eller anden vis.

Omkring slutningen af 1700-tallet blev icebergsalaten introduceret af et fransk frøfirma. Siden blev den videre forædlet og indført i USA i 1894, hvor den endte med at få navnet Iceberg i 1940’erne, da den blev transporteret med et bjerg af is oven på.

I Danmark spillede salat ingen rolle i 1700-1800-tallet, hvor rå frugt og grønt blev anset for at være usundt at spise. Først i 1880’erne begyndte der at komme danske opskrifter med rå salat.

Amerikanerne udviklede til gengæld en lang række salater og opskrifter dermed, hvilket kom til Danmark i 1970’erne og udvidede sortimentet af salater og brugen heraf i vid udstrækning.

Det skulle tage Danmark ca. 100 år at nå fra at rynke på næsen af rå salat til at det blev en meget almindelig spise i 1980’erne, hvor sortimentet blev udvidet med Det nye Køkken. Her blev tallerkenserveringer pyntet med forskellige salater og farver. Samtidig begyndte salat at blive en selvstændig ret.

 

Kilder

http://www.historie-online.dk/temaer-9/artikler-51-51/indhold-i-ovrigt-52-52-52-52/historien-i-salatskaalen

http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Kurvblomstordenen_(Asterales)/salat

Rødbeder del 3

Rødbeder i køkkenet

Rødbedens næringsstoffer og kemi
Rødbeden er en meget sukkerholdig grøntsag, der indeholder lidt af de fleste vitaminer og mineraler, her er et lille udvalg:

Næringsindhold pr. 100 g

https://frida.fooddata.dk/ShowFood.php?foodid=43&342>

Rødbeden indeholder særligt farvestoffet betanin, som 10-14% af den normale befolkning ikke kan nedbryde, hvorfor urinen bliver rødfarvet, efter at de har spist rødbede. Det er helt ufarligt.

De aflange rødbeder har muligvis et lidt højere nitratindhold end de runde, hvilket kunne være grund til at vælge de runde (naturlige grøntsagsbakterier laver nitrat om til nitrit, der er sundhedsskadeligt). På Blakgården tilbydes derfor primært de runde, men også ét hold af de lange kommer om efteråret, særligt tænkt til syltning.

Opbevaring og holdbarhed
Rødbeder holder sig bedst efter høst ved en temperatur på 3-4° C og 95-100% luftfugtighed, hvor de kan holde sig i op til et halvt år. I køleskabet kan de holde sig 1-2 måneder. I stuetemperatur kan de holde ca. 1 uge.

Rødbeder kan også fryses ned. Det gøres bedst ved at koge dem, pille skrællen af, skære dem i passende stykker og så fryse dem ned. Ved optøning kan de dog blive bløde.

Ideer i køkkenet
Både knolden og toppen kan anvendes enten kogt, syltet eller friske i fx en salat. Det er smart at koge rødbeden med skræl, da skrællen holder på farven, så den ikke mister så meget af farven under kogningen. Derudover kan syre (fx eddike) også være med til at holde på farven.

Rødbede er en meget alsidig grøntsag i køkkenet. Den kan stort set bruges til alt fx: suppe, lasagne, gryderet, salat, kage, dessert, brød, pizza (i dejen eller revet som fyld), syltet, bagte rodfrugter, juice, vin osv.

Her er det virkelig fantasien der sætter grænsen.

Rødbede-squash-kødfri lasagne

 

 

 

 

 

Kilder

https://videnommad.dk/leksikon/vis_leksikon.php?id=73

http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Gr%C3%B8ntsager_og_krydderplanter/r%C3%B8dbede

https://da.wikipedia.org/wiki/R%C3%B8dbede

http://madpyramiden.dk/roedbede

https://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/rodfrugter/1024.html

https://frida.fooddata.dk/ShowFood.php?foodid=43&342

Referat af kernegruppemøde den 27.06.18

Mødet omhandlede primært om vi skal videre med markedsføring på sociale medier (Face Book) og i givet fald hvorledes vi kommer videre med denne.

Tilstede var Janus, Stephan, Rasmus, Maria som er administrator af Facebook siden samt Simon fra Grow

Simon fortalte om sig selv og hans vej ind i branchen, og hvorledes han kan bidrage til at optimering af online markedsføring via Facebook og Instagram. Der er umiddelbart et stort potentiale, men at få en professionel som Simon til at varetage opgaven bliver for bekosteligt.

Vi blev enige om at vi helt sikkert er interesserede i at lave noget effektiv markedsføring, men er nødt til at gøre det selv. Maria lovede at lave flere opslag på Facebook. Vi skal have en snak med alle medlemmer for at få dem med på vognen både ifht. at dele opslag men også med henblik på at sende materiale til Maria på mail mlorenzenm@gmail.com.

Rasmus ringer til medlemmerne og snakker med dem om hvilken form for opbakning det er vi har brug for. 

Referat udarbejdet af:
Rasmus Evers

Solidarisk kundebonde fællesskab med økologiske grøntsager og æg.

Denne side benytter sig af cookies. Ved at benytte siden accepterer De dette. Læs mere om hvad cookies er.