Kategoriarkiv: Beskrivelse af afgrøder

Grønne bønner del 3

I køkkenet

Ernæring

Almindeligvis høstes de grønne bønner, mens de er umodne, hvor de spises med bælg. Dog kan bønnen også modnes, og frøene i bælgen kan spises.

Næringsindhold pr. 100 g (særligt udvalgte)

Energi

126 kJ/30 kcal

Protein

1,9 g

Kulhydrat

3,6 g

Kostfiber

3,0 g

Fedt

0,2 g

Folat

64 µg

C-vitamin

15 mg

Calcium

60 mg

Jern

1 mg

Magnesium

17 mg

 

Grønne bønner er generelt fedtfattige og rige på kostfiber, vitaminer og mineraler. En god spise.

Opbevaring og holdbarhed

Bønnerne holder sig friske en lille uges tid ved 6-8 grader.

De tynde, fine bønner kan også blancheres i ca. 3 min., hvorefter de kan fryses ned. Er de for tykke kan de godt blive seje efter indfrysningen.
Giftige bønner
Alle bønner, såvel umodne som modne, er giftige da de indeholder stoffet lektin, der nedbrydes ved varmebehandling. Det er dog meget varierende, hvor meget lektin, der er i de enkelte sorter. I de grønne bønner er der kun mindre mængder, der ødelægges ved få minutters varmebehandling. De grønne bønner bør derfor altid varmebehandles inden de spises. Forgiftningssymptomer: opkast, kolikagtige mavesmerter, diarré og kredsløbsforstyrrelser.
Ideer i køkkenet
Inden brug fjernes stilken og evt. spidsen og bønnerne skylles.
Hvad kan de så bruges til? Med bønner er der mange muligheder.
Man kan gå den klassiske vej og blot dampe bønnerne som tilbehør til en ret.
De kan også blancheres få minutter og bruges i en bønnesalat med en olie-eddikedressing, løg, tomat, feta og persille.
Blancherede bønner kan tilsættes i en gryderet eller wok, eller steges i lidt olie på en pande sammen med løg og persille. De kan også bruges i en æggekage eller tærte.

Alternativt kan de også koges møre og blendes til en postej med fx hvidløg, olie og spidskommen (og evt. majsstivelse, hvis det er for tyndt), og bruges som smørepålæg ala grøn hummus.

Kilder
Bogen “Fødevarer og kvalitet”

Grønne bønner del 2

Grønne bønner på Blakgården

De grønne bønner på Blakgården er en ren succeshistorie i år. Den varme sommer kombineret med god vanding har medført at rigtig mange bønneplanter er lykkedes med tilsvarende rig mængde afgrøder.

Bønneplanterne i august

På Blakgården dyrkes kun én sort bønner i år kaldet Maxi. Valget af netop denne sort handler om, at den sætter bønnerne højt på planten, og dermed er bønnerne nemmere at plukke.

Bønnen såes direkte i marken og dækkes med fiberdug indtil bladende har foldet sig ud, da bønnen kan være sart over for skadedyr som bønnefluen under fremspiringen. I år har fiberdugen dog ikke været lang nok til at dække alle bønnerne, men de bønner der ikke blev dækket er alligevel kommet rigtig fint.
Der er sået to hold bønner i år, hvor det første var høstklart fra 20. juli, og det andet hold begyndte vi at høste af 15. august. Det andet hold har kun været halvt så stort som det første, ud fra erfaringen fra sidste år, hvor holdene var lige store. Set i baglyset fortæller Janus dog, at dette har været en fejldisponering, da mange jo har været på ferie, mens det første store hold var høstklart og derfor ikke haft mulighed for at komme og høste. Derfor har Janus solgt nogle af bønnerne til grossisten Solhjulet.
Når bønnerne bliver overmodne slår Janus dem blot ned, selvom frøene (de små grønne bønner i bælgene) principielt kunne indsamles og spises eller sælges. Dette prioriteres, da frøene ikke nødvendigvis når at blive modne før efterafgrøder bør såes. Efterafgrøder er afgrøder, der såes for at holde på kvælstoffet i jorden til næste sæson.Janus opfordrer meget til, at vi som kundebønder tager ud i marken og høster stort til fryseren af bønnerne, og kun tager til dagligdagen i traileren.

Grønne bønner del 1

Taxonomisk navn

Phaseolus vulgaris

Botanisk
Den grønne havebønne er en enårig urt tilhørende ærtblomstfamilien. Den er stamformen til mange sorter, bl.a. limabønnen, pralbønnen og urdbønnen. Bønneslægten inkluderer ikke ærter, hestebønner og soyabønner. Disse hører til en anden gruppe i ærtblomstfamilien kaldet bælgsæd – så bønnen og ærten er i familie, bare ikke så nært beslægtet, som man måske kunne tro. Den grønne bønne høstes mens den er umoden, hvor hele bælgen spises. Høstes de senere bliver bælgen sej – men her kan bønnerne stadig pilles ud og spises.

Historisk oprindelse

Den grønne bønne hører egentlig hjemme i det tropiske og subtropiske Amerika. Bønner generelt har været dyrket i over 6000 år i Mexico. Først i 1500-tallet importerede Columbus bønnen til Europa, hvor Norditalien blev de første til at dyrke planten.

I Danmark blev den grønne bønne først almindelig i 1800-tallet og i særdeleshed, da fryseren også blev almindelig. De øvrige bønner har stadig til gode at blive lige så almindelige i den danske kost som de umodne grønne bønner.

Kilder

https://www.raavareguiden.dk/groentsager/boenner-groenne.html

http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/%C3%86rteblomstordenen_(Fabales)/b%C3%B8nne

http://www.njfe.dk/fileadmin/user_upload/Gunvor_Maria_Juul.pdf

https://www.arla.dk/opskrifter/leksikon/guider/balgfrugtguide

Fennikel del 3 og de nitratholdige grøntsager

I køkkenet

Fennikel indeholder den aromatiske forbindelse anethole, der gør, at den smager som lakrids.

Tillige med bl.a. rødbeden har fennikel et højt indhold af nitrat. Nitrat er ikke specielt giftigt, men bakterier på grøntsagerne og i mave-tarmkanalen kan omdanne nitrat til nitrit, som er langt mere giftigt. Dette kan særligt være farligt for spædbørn, der derfor ikke bør få noget af de meget nitratholdige fødevarer før de er ½ år, og herefter kun sjældent resten af det første år.

Næringsindhold (udvalgte næringsstoffer)

 

 

 

 

 

 

 

Opbevaring og holdbarhed

Fennikel kan godt tåle kulde, og jo koldere den opbevares jo længere holder den. Opbevares den ved 0 grader kan den holde 2-4 uger uden emballage. Ved 8-10 grader kan den holde en uges tid. På køkkenbordet holder den 2-3 dage.

Det er også muligt at fryse fennikel. Stænglerne skæres i småstykker og blancheres 3 min., inden de fryses ned. Bladskederne halveres eller skæres i kvarte eller mindre stykker og blancheres 3-4 min. De dildagtige buketter kan fryses ned i små buketter og dyppes blot i kogende vand.

Ideer i køkkenet

Fennikel passer generelt godt sammen med al slags fisk, fx fiskelasagne, fiskegryde eller som salattilbehør til stegt fisk. Bladskederne og stænglerne skæres i passende stykker og skal ikke koge længe i en ret for at være møre. De dildagtige buketter kan bruges som krydderurt og pynt.

Fennikel kan også bruges i desserter fx til fennikelis eller fintsnittet i frugtsalat.

Se opskrift på fiskelasagne med fennikel her: https://www.blakgaarden.dk/fiskelasagne/

OBS på madlavning med nitratholdige fødevarer

Det er vigtigt at skylle grøntsagerne grundigt inden tilberedning for at fjerne flest mulige af de naturlige bakterier, der kan omdanne nitrat til nitrit på grøntsagen.

Du kan godt gemme rester med nitratholdige grøntsager, når blot du køler resten ned til køleskabstemperatur hurtigst muligt og varmer det grundigt op til 75 grader, inden du spiser det igen.

Nitratholdige grøntsager

På Blakgården dyrkes i år følgende nitratholdige grøntsager: Fennikel, rødbede, spinat, grønkål, salat, radiser og persille.

Derudover hører rabarber og rucola også til gruppen af nitratholdige grøntsager.

Kilder

https://www.foedevarestyrelsen.dk/kampagner/madmedmindrekemi/Sider/VisGuide.aspx?guide=%2fSelvbetjening%2fGuides%2fKend_kemien%2fSider%2fSaadan-begraenser-du-nitratholdige-groentsager-til-spaedboern.aspx

https://frida.fooddata.dk/ShowFood.php?foodid=65&1

https://www.raavareguiden.dk/groentsager/fennikel.html

https://samvirke.dk/artikler/8-grontsager-born-under-1-ar-ikke-skal-have-for-mange-af

Fennikel del 2

På Blakgården

På Blakgården dyrkes kun én sort fennikel i år: Fino. Første gang Janus satte fennikel i jorden havde han to sorter, men da de stort set var identiske i oplevelsen (høsttid, udbytte og smag) reducerede han til én. Til gengæld er der i år 5 hold fennikel, der er planlagt til at afløse hinanden løbende.
Fennikel er i starten en sart plante, hvorfor Janus sår dem i potte fra midt i april og efterfølgende med 3 ugers interval. En måned senere bliver de udplantet og høsten kan starte endnu en måned senere. I år startede høsten 28. juni.
Ifølge Janus lader planten til at være følsom over for forskellen på dag og nat, hvorfor den i vores klima har det med at gå ret hurtigt i blomst (efter 3 uger), hvorefter den bliver træet i smagen.
I år havde vi første hold fennikel i 1 måned. Det andet hold var klar, da tørken hærgede Danmark og derfor satte fut i modningsprocessen. De holdt 1 uge og blev afløst af hold 3 i uge 32. Janus forventer, at vi har fennikel indtil midt i oktober. Der har ikke været nogen problemer med sygdom eller skadedyr.

I vognen bliver fennikel lagt med hele toppen, da alle dele på planten, jo kan spises. Det giver os kunder en fantastisk unik mulighed for faktisk at udnytte hele planten til forskel fra de trimmede fennikel, vi kan købe i supermarkedet. Sidste år var roden også med i vognen, men i år har planten opført sig lidt skørt og lavet sideskud (små fennikelbabyer) ud fra roden, der modner i takt med moderplanten. Disse har Janus valgt at skære fra og sælge til Ludvigslyst restaurant.

Fennikel del 1

Taxonomisk navn: Foeniculum vulgare

Botanisk

Fennikel er en skærmplante med kraftigt opsvulmede bladskeder. Disse saftige bladskeder danner et lille “hoved” som udgør stængelgrøntsagen. Planten består af disse opsvulmede bladskeder, stængler, en pælerod og fjersnitdelte blade. Alle disse dele er spiselige. Efter blomstring dannes fennikelfrø som også er spiselige. Når planten begynder at blomstre bliver bladskederne og stænglen mere træet, hvorfor den primært kasseres herefter på Blakgården.

Fennikel indeholder en aromatisk forbindelse kaldet anethole, som giver den særlige anis-smag.

Historisk oprindelse

Fennikel kan spores tilbage til 3000 f.kr. i den Babylonske nedskrevne historie. Den kendes dog bedst fra Sydeuropa, hvor den vilde fennikel var kendt både blandt grækere og romere, der brugte planten på hver sin måde.

Navnet Foeniculum er latinsk for duftende hø, hvilket kan antyde, at romerne brugte fennikel indendørs til at drysse på gulvet som hø. Derudover brugte romerne også fennikelfrøene for at fremme fordøjelsen.

I Grækenland var fennikel et symbol på sejr og succes. Her gik den under navnet Marathon med henvisning til den “fennikelslette” nord for Athen, hvor grækerne besejrede en persisk hær i 490 f.kr. Græske atleter brugte også fennikelfrø for at forbedre deres styrke.

I middelalderen var fennikel en meget almindelig plante at have i de kejserlige haver og klostre i Europa. På den tid tyggede man fennikelfrø i kirker for at nedsætte appetitten under de lange gudstjenester.

Derudover havde fennikel en lang række anvendelsesmuligheder i “lægevidenskaben” på den tid. Den blev brugt mod forgiftning, dårlig fordøjelse og kolik hos småbørn. Den mentes også bl.a. at kunne øge mælkeproduktionen hos ammende, lette fødsler, og forbedre udtryk fra munden i forretningsøjemed, foruden at være et slankemiddel.

I dag dyrkes fennikel over hele verden, men det er først inden for de seneste år, at Danmark er begyndt at dyrke fennikel erhvervsmæssigt.

Kilder

Bogen “Alverdens krydderier og krydderurter”

http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Sk%C3%A6rmplanteordenen_(Apiales)/fennikel

http://vivasan.dk/fenniek-vivasan/

https://videnommad.dk/leksikon/vis_leksikon.php?id=51

https://www.raavareguiden.dk/groentsager/fennikel.html

Majs del 3

I køkkenet

Ernæring

Majskolberne indeholder store mængder stivelse og sukkerstoffer og er langt mere værdifulde end de øvrige plantedele på majsplanten. Men majs indeholder meget lidt vitaminer, hvorfor ensidig majsspisning kan medføre vitaminmangel.

Næringsindhold pr. 100 g rå majskolbe

*Til sammenligning: Korn (hvede, rug, ris m.m.) indeholder 50-70 g stivelse, kartofler indeholder ca. 17 g stivelse, gulerødder indeholder 0 g stivelse. https://frida.fooddata.dk/ShowFood.php?foodid=31&1

Majs bruges typisk som en grøntsag og bliver ofte omtalt som en grøntsag, men i et næringsperspektiv burde den nok betragtes på lige fod med vitaminfattige kartofler.

Opbevaring og holdbarhed
Majs kan holde 3-4 dage i køleskabet (4-6 grader)
Majs kan fryses enten hele eller bare de afskårne kerner. Kernerne blancheres 2 min. og kolber 7 min. inden frysning.

Ideer i køkkenet
Inden tilberedning fjernes dækblade, tråde og den nederste del af kolbens stok, og majsen skylles.Majs kan spises rå, kogte eller stegt. Hvis majsen skal spises uforarbejdet, bør den høstes inden den er helt moden, netop som trådene er visnet, og der springer mælkesaft ud af en kerne, når den punkteres med en negl. Når majsen er helt moden tørrer majsene ud. Her er de velegnet til fx majsmel eller i brød.
Ideer til retter, hvor majs kunne indgår:
  • Salat (majskernerne, rå eller blancheret)
  • Snack (Majskernerne eller hele kolben, rå, blancheret, eller grillet)
  • Kødsauce og gryderetter
  • Fyldte pandekager/tortilla
  • Tunsalat
  • Sammen med fx bacon som fyld i kyllingebryster (eller en hel kylling)
  • Brød/flute/foccacia

Kilder

https://www.raavareguiden.dk/groentsager/majs.html

https://frida.fooddata.dk/ShowFood.php?foodid=31&1

http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Gr%C3%A6sordenen_(Poales)/majs