Majsen på Blakgården

På Blakgården findes fire bede med Majs, dvs. 8 rækker. Majsene er sået således, at de modner forskudt over 1-2 måneders tid.

Når du kommer ud på Blakgården og bevæger dig op af marken til majsene, kommer du først til et bed med Damaun majs. Denne sort er tidligt modne og det første bed er også så godt som høstet på nuværende tidspunkt.

Det næste bed er sået samtidig med det første Damaun-bed, men her er der sået en sort, der hedder Mezdi. Denne sort modner en anelse senere. Disse er altså klar nu og nok også snart høstet færdig.

En god uge senere er der igen sået Damaun og Mezdi i de sidste bed, hvor Damaun nok også er ved at blive klar til høst.

Så når du kommer ud for at høste majs, gør du klogt i at høste fra de første bede, du kommer til, så disse ikke bliver overmodne og de sidste kan få lov at modne ordentligt.

Majsene er sået direkte i jorden, efter at de har været opblødt i vand nogle timer. I år har det været usædvanligt varmt, hvilket majsene elsker. Så de har haft det rigtig dejligt i år. Varmen betyder dog også, at majsene er modnet noget hurtigere end sidste år – faktisk 23 dage hurtigere. Under normale danske omstændigheder forventedes majshøsten at slutte sidst i september, men pga. årets varme klima skal vi nok ikke forvente, at de holder meget længere end til september. Så hvis du vil have majs, så har du kun omkring 2-3 uger tilbage til at få nogen i.

Janus har ikke oplevet noget udbredt problem med majsene. Alligevel er det muligt at finde enkelte majskolber i bedene som nogle dyr har smagt lidt på. Janus mener, det formentlig kan være mus eller krager, da de er glade for majs – men det er egentlig uvist, hvad der faktisk har taget lidt smagsprøver i år.

(Sneak-peak til sidste historie om Majsen: Majskernerne kan skæres af kolben, blancheres kort og fryses ned. Så har du majs til vinteren også.)

Almen viden

Taxonomisk navn

Zea mays L.

Botanisk

En majsplante er faktisk et 0,5-7 m højt græsstrå, der kan blive op til 6 cm tykt. Det har brede lancetformede blade. I spidsen af strået sidder de hanlige småaks – den del der ligner almindelig kornaks. Majskolben er de hunlige småaks.

Det er kun muligt at dyrke modne majs i områder med lang, varm vækstsæson. Der er dog blevet udviklet forædlede sorter, der kan modne under danske klimaforhold, hvilket har haft stor betydning for grovfoderproduktionen.

Historisk oprindelse

Majs stammer fra den sydvestligste del af Mexico, hvor den har været dyrket i op mod 10.000 år ifølge nyere forskning fra 2016. Det menes, at den er opstået ved selektion fra vilde arter, bl.a. teosinte, der vokser vildt i Mexico og derfra er blevet spredt sydpå til Mellem- og Sydamerika. Teosinte er dog meget forskellig fra den moderne majs. Den er lille, har kun 5-12 kerner på og hver kerne har en hård uspiselig frøkappe, der skal pilles af før, den kan spises.

De immigrerede europæere i Nordamerika indledte majsdyrkningen i 1800-tallet. Majsen blev først dyrket i sydstaterne, hvor den var et vigtigt element i kosten for plantagernes slaver. I midten af 1800-tallet blev majsen også dyrket i de nordlige præriestater, hvor majsen primært blev anvendt som foder.

I slutningen af 1600-tallet fik majsen betydning i Syd- og Østeuropa efter den blev importeret under koloniseringen af Amerika.

Andre verdensdele begyndte også at dyrke majs i 1800-1900-tallet.

I Danmark har majsdyrkningen været ubetydelig indtil 1960’erne, men med øget adgang til forædlede sorter, der gjorde det muligt at dyrke modne majs, er dyrkningsarealet steget markant. I 2010 blev der avlet 173.000 ha majs til foder (5,9 mio. ton afgrøder). Til sammenligning blev der i 2011 høstet 10.000 ha (56.000 ton) majs til mennesker.

På verdensplan bliver der årligt høstet ca. 800 mio. ton majs, hvoraf en stor del går til svinefoder, men bl.a. i afrikanske og sydamerikanske lande er majs en del af de basale fødevarer. Kun en mindre del forarbejdes til cornflakes og popcornmajs.

Kilder

http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Gr%C3%A6sordenen_(Poales)/majs

https://videnskab.dk/kultur-samfund/aldste-spor-af-dyrket-majs

https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2016/11/nyt-dna-studie-afsloerer-udviklingshistorien-for-en-af-verdens-vigtigste-afgroeder/

Salat i køkkenet

Ernæring

Salater er generelt en meget vandholdig grøntsag, hvoraf 93-96% faktisk er vand. De er også meget energifattige og er ikke den store vitaminpille, da de færreste almindeligvis spiser 100 g salatblad eller mere på én dag. Salaterne indeholder dog noget af mange forskellige næringsstoffer:

Et udpluk af næringsstoffer pr. 100 g for nogle salater:

Af alle salattyperne er Romaine den eneste, der faktisk er en grov grøntsag, da den har et kostfiberindhold over 2 g. Resten omtales som fine grøntsager.

Opbevaring og holdbarhed

Salater opbevares bedst ved 0°C og 95-100 % relativ fugtighed, hvor de kan holde sig i op til 14 dage.

Ved 20°C holder de mindre end 2 døgn.

Salaterne egner sig ikke til frysning

Ideer i køkkenet

Alle salattyperne kan bruges rå til forskellig typer salatblandinger, som de fleste kender en blandet salat. De fleste salater kan dog også varmes fx ved stegning eller bagning i kort tid. Varm tilberedning af en salat er særlig velegnet for de bitre typer: Raddichio, julesalat, endivie og Zuckerhut, hvor bitterheden vil dæmpes lidt med varmen.

Kilder

https://videnommad.dk/leksikon/vis_leksikon.php?id=173

https://frida.fooddata.dk/AlpList.php

Salater på Blakgården

Som Kundebonde-medlem kan man få et salatudvalg, der snart overgår supermarkedet. I år bliver der dyrket 2 typer iceberg (saladin og laibacher), batavia (maravilla de verano), romaine (valmaine), hovedsalat (merveille des quatro saisons), lollo bionda, rød og grøn egeblad, samt 4 chicory-salater (zuckerhut, raddichio, endivie og julesalat). Altså Janus jonglerer med 12 typer salat henover året. Nogle er tidlige (fx romaine og hovedsalat). Andre er sene (fx Chicory), og de kommer først, når de øvrige er ved at være færdige.

De to icebergsalater bliver forspiret og plantet i hver deres række af et bed med 4 ugers interval – der er altså nye iceberg hver måned så længe de kan gro. De øvrige salater bliver forspiret og plantet med op til 5 typer i hver række af et bed med 14 dages interval. Dog har julesalat, zuckerhut og raddichio hver deres bed og kommer kun 1 gang sidst på sommeren.

Generelt er det største problem med salaterne snegleangreb. I år har der dog været så varmt og tørt, at sneglene ikke har syntes, det var super fedt, så det har mest været et problem ved det første hold salat. Hvis du har besøgt gården efter disse salater, er du måske blevet mødt af et lidt underligt syn, da salaterne pludselig var total maltrakteret. Det skyldtes, at de havde en del snegle, som Janus forsøgte at komme fysisk til livs ved at hakke gennem salaterne med en maskine i håb om at hakke flest mulige snegle over også, så de ikke skulle sprede sig til de næste salater. Og det har umiddelbart virket rimelig godt.

Zuckerhut-salaten, der kommer sidst på sommeren, har tidligere været udfordret af at være en yndlingsspise for områdets rådyr. Zuckerhut kunne man også få i sidste sæson – men der var kun ganske få tilgængelige, da rådyrene havde taget resten. Dette er et problem, der er svært at gøre noget ved, medmindre man sætter sig ved bedet og holder rådyrene væk. Janus fortæller, at han har snakket med de lokale jægere om at få lært rådyrene, at de ikke må gå ind på marken – men om det lykkes er nok tvivlsomt. Så når disse salater bliver klar, må vi holde os til, så vi kan få mere glæde af dem i år inden rådyrene har spist dem alle.

Generelt fortæller Janus, at han oplever, at vi kunder er glade for hovedsalaterne og også iceberg, nok fordi iceberg er rimelig nemme at håndtere i forhold til fx egeblad. Han spekulerer i, om han egentlig skulle skære lidt ned på variationen i salater og kun have få forskellige. Det er dog afgjort, at han kun vil dyrke Saladin iceberg næste år, da Laibacher har en tendens til at få brune kanter på bladene – og derudover er det vidst de færreste, der har opdaget, at der er to slags.

Udfordringen med salaterne er, at Janus jo gerne vil tilgodese sine kunders ønsker om bestemte salater på bestemte tidspunkter af året, men det er ret vanskeligt at finde ud af hvornår og hvor meget kunderne ønsker, hvilke salater, så de faktisk også bliver spist, inden de går i stok og bliver bitre. Jo mere feedback vi giver Janus, jo bedre kan han tilpasse høsten, så der er så lidt spildt arbejdskræft og grøntsager som muligt.

Alfabetisk oversigt over salater juli 2018

Læs videre Salat del 2 →

Rødbeder i køkkenet

Rødbedens næringsstoffer og kemi
Rødbeden er en meget sukkerholdig grøntsag, der indeholder lidt af de fleste vitaminer og mineraler, her er et lille udvalg:

Næringsindhold pr. 100 g

Rødbeden indeholder særligt farvestoffet betanin, som 10-14% af den normale befolkning ikke kan nedbryde, hvorfor urinen bliver rødfarvet, efter at de har spist rødbede. Det er helt ufarligt.

De aflange rødbeder har muligvis et lidt højere nitratindhold end de runde, hvilket kunne være grund til at vælge de runde (naturlige grøntsagsbakterier laver nitrat om til nitrit, der er sundhedsskadeligt). På Blakgården tilbydes derfor primært de runde, men også ét hold af de lange kommer om efteråret, særligt tænkt til syltning.

Opbevaring og holdbarhed
Rødbeder holder sig bedst efter høst ved en temperatur på 3-4° C og 95-100% luftfugtighed, hvor de kan holde sig i op til et halvt år. I køleskabet kan de holde sig 1-2 måneder. I stuetemperatur kan de holde ca. 1 uge.

Rødbeder kan også fryses ned. Det gøres bedst ved at koge dem, pille skrællen af, skære dem i passende stykker og så fryse dem ned. Ved optøning kan de dog blive bløde.

Ideer i køkkenet
Både knolden og toppen kan anvendes enten kogt, syltet eller friske i fx en salat. Det er smart at koge rødbeden med skræl, da skrællen holder på farven, så den ikke mister så meget af farven under kogningen. Derudover kan syre (fx eddike) også være med til at holde på farven.

Rødbede er en meget alsidig grøntsag i køkkenet. Den kan stort set bruges til alt fx: suppe, lasagne, gryderet, salat, kage, dessert, brød, pizza (i dejen eller revet som fyld), syltet, bagte rodfrugter, juice, vin osv.

Her er det virkelig fantasien der sætter grænsen.

 

 

 

 

 

Kilder

https://videnommad.dk/leksikon/vis_leksikon.php?id=73

http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Gr%C3%B8ntsager_og_krydderplanter/r%C3%B8dbede

https://da.wikipedia.org/wiki/R%C3%B8dbede

http://madpyramiden.dk/roedbede

https://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/rodfrugter/1024.html

https://frida.fooddata.dk/ShowFood.php?foodid=43&342

Rødbeder på Blakgården

Janus har et stort hjerte for sine grøntsager og os kunder med et ideal om at kunne få mængden og variationen af grøntsager til at matche vores forbrug og ønsker – dette har dog vist sig særligt vanskeligt med rødbederne.

Lige nu er der friske runde robuschka rødbeder til kunderne på Blakgården. Janus har sået dem tidligt, da nogle medlemmer har givet udtryk for, at de ønsker rødbeder om sommeren også. De runde rødbeder er også sået senere sammen med lange rødbeder, gule rødbeder og bolsjebeder til at høste fra omkring september.

Hvis du har fået en af disse runde rødbeder med hjem på det seneste, har du måske bemærket, at rødderne på de tidlige rødbeder er lidt deforme i forhold til en normal rødbede. Det skyldes, at de tidlige rødbeder er forspiret i potter, hvor pladsen bliver lidt trang for rødderne, men det er rent kosmetisk.

Det er sådan med rødbedefrø, at hvert frø har flere kimanlæg, så der vokser flere rødbeder ud af ét frø. De senere rødbeder er sået direkte i marken og siden tyndet ud i. De tidlige er sået i potter indendørs, og siden er alle planterne sået ud i marken. Her bliver de ikke tyndet ud i, da de nemt kan skilles ad og sættes med større mellemrum i marken. Så selvom de måske ser lidt sære ud ved roden, så smager de stadig godt og vokser godt.

Måske også lidt for godt, da de ikke bliver spist helt så meget som forventet. Der er i år plantet 60 m, og hidtil kun høstet omkring de første 4-6 m. Noget kunne altså tyde på at 60 m er for meget – vi kunder spiser ganske enkelt ikke så mange rødbeder lige nu. Set i en større sammenhæng kan 60 m også være ganske fint, da Kunde-bonde-fællesskabet i år måske blot er mærket af, at der faktisk har været rødbeder tilgængelige de sidste 12 mdr. – det er altså ikke helt så spændende mere, og derfor høster vi måske heller ikke helt så meget lige nu?

Uanset hvad er der mange overvejelser omkring disse rødbeder i forhold til næste år, som Janus er yderst opmærksom på. Dog er Janus lidt bekymret for de nuværende rødbeder, da de kan ende med at blive så store, at smagen forringes og konsistensen bliver let træet – og derfor kan han blive nødt til at kassere dem på et tidspunkt (hønsesnack). Rødbedernes diameter er lige nu på størrelse med en stor underkop.

De sidste sæsoner har det vist sig, fortæller Janus, at selvom små rødbeder egentlig er ret lækre fx at koge hele og spise som en kartoffel, så tager vi kunder dem faktisk ikke rigtig med hjem. Vi tager de største rødbeder og lader de små ligge, og når de stakkels små efterladte rødbeder begynder at tørre ud? – ja, så gives de også til hønsene.

Vil du være med til også at spise små rødbeder?