Salat del 1

Taxonomisk

På Blakgården er der 2 salat-slægte: Lactuca sativa og Cichorium


Botanisk

Der findes et hav af variationer inden for de to nævnte salat-slægte, både i farve, form, konsistens og smag. Det der adskiller de to salatslægte mest er dog smagen, da Lactuca er søde typer såsom iceberg, batavia og lollo bionda, hvor Cichorium er bitre salater som endivie, julesalat og radicchio. Derudover modnes Cichorium også generelt senere.

På Blakgården dyrkes 12 forskellige salater, hvoraf de 4 er Cichorium-salater – disse kommer vi tilbage til i del 2.

Historisk

I oldtidens Egypten og antikkens Grækenland samt romerriget blev salat brugt både som grøntsag og som beroligende lægemiddel. På denne tid var salat et elskovsmiddel, hvor især Romainesalaten var et åbenlyst fallossymbol, da det voksede flot opad, og samtidig løb der en mælkehvid substans ud, hvis man knækkede blade af det. Man mente derfor også at frugtbarhedsgudinden Min spiste det.

I Italien spiste man salat både rå og tilberedt. Herfra blev salaten importeret til Frankrig i senmiddelalderen. I løbet af 1700-tallet medførte Frankrigs harmoniserende gastronomi et stilskifte inden for gastronomien, der hidtil havde været præget af renæssancens kontrastrige køkken. I dette var der ingen plads til rå salat – salaten skulle tilberedes på en eller anden vis.

Omkring slutningen af 1700-tallet blev icebergsalaten introduceret af et fransk frøfirma. Siden blev den videre forædlet og indført i USA i 1894, hvor den endte med at få navnet Iceberg i 1940’erne, da den blev transporteret med et bjerg af is oven på.

I Danmark spillede salat ingen rolle i 1700-1800-tallet, hvor rå frugt og grønt blev anset for at være usundt at spise. Først i 1880’erne begyndte der at komme danske opskrifter med rå salat.

Amerikanerne udvikled

e til gengæld en lang række salater og opskrifter dermed, hvilket kom til Danmark i 1970’erne og udvidede sortimentet af salater og brugen heraf i vid udstrækning.

Det skulle tage Danmark ca. 100 år at nå fra at rynke på næsen af rå salat til at det blev en meget almindelig spise i 1980’erne, hvor sortimentet blev udvidet med Det nye Køkken. Her blev tallerkenserveringer pyntet med forskellige salater og farver. Samtidig begyndte salat at blive en selvstændig ret.

 

Kilder

http://www.historie-online.dk/temaer-9/artikler-51-51/indhold-i-ovrigt-52-52-52-52/historien-i-salatskaalen

http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Kurvblomstordenen_(Asterales)/salat