Kategoriarkiv: Oplevelser i marken

Video om jordfrugtbarhed og efterafgrøder

Lige nu er det tid til at udså efterafgrøder. Jeg forsøger så vidt muligt at få sået efterafgrøder, når bedene er høstet færdigt, derfor vil der være efterafgrøder i forskellig størrelse. Jo tidligere efterafgrøderne kan blive sået efter 15. august, desto større effekt har de. På billedet ses til venstre en rugvikke efterafgrøde, som er sået efter at der har været dyrket løg. Til højre ses nyligt fremspirede rug og vikke planter efter majs.

Efterafgrøder er en vigtig del af den dyrkningsmåde som praktiseres i grøntsagsmarken på Blakgården. Se mere i videoen herunder.

På Blakgården arbejdes der ud fra at en sund jord giver sunde planter, dyr og mennesker. Derfor er det vigtigt at arbejde aktivt med at opbygge jordens frugtbarhed, liv og vitalitet.

Det tager mange hundrede år at opbygge en frugtbar stabil muldjord og særligt på sandjord er det ikke nogen nem opgave.

Desværre ser man at det, på grund af kunstgødning, sprøjtemidler, ensidige sædskifter og dårlige økonomiske forhold i landbruget, er gået den forkerte vej, igennem de sidste 60-70 år.

Før dette var langt den største del af befolkningen involveret i jordbruget og forstod betydningen af en vital jord. Derfor blev bøndernes arbejde værdsat. Kærligheden til jorden blev indarbejdet i mulden i generationer. Som kundebonde støtter du op om en dyrkningsform som fortsætter dette arbejde, for fremtidige generationers skyld.

Læs eventuelt mere om vitalitet på: vitalitet.org

 

Dronningemord på Blakgården?

De seneste uger har der været en del konspiration om at myrde den gamle dronning i den første bistade på Blakgården. Hun er ved at være en gammel bi (2 år) – og gamle bier yngler mindre. Det der har holdt hende i live hidtil er, at hun faktisk er en rigtig dygtig dronning, der stadig lægger forholdsvis mange æg – om end det begynder at dale. (Bloggen fortsætter efter billedet)

Dronningebi nr. 1 har fået malet en blå plet på sig – kan du finde hende?

På nuværende tidspunkt er der 4 bistader på Blakgården, hvoraf de 3 indeholder hver deres bi-familie. I den fjerde lever en lille flok lovløse bier, hvor én ikke-royal-uddannet arbejderbi leger dronning og går og lægger ubefrugtede æg hulter-til-bulter i bistaden. Det er noget værre rod hun laver, for foruden den usystematiske æglægning, så bliver de ubefrugtede æg til droner (han-bier), som er nogle dovne skabninger, der ikke bestiller andet end at spise den smule honning, de få arbejdsbier skaffer. Det er altså et dødsdømt projekt den “dronning” har gang i og med tiden vil bistadet uddø. Derfor bliver der talt om, at Dronningebi nr. 1, i stedet for at blive henrettet, kan blive flyttet til det fjerde bistade og fortsætte arbejdet der, til hun dør eller bliver dræbt naturligt af hendes arbejderbier. Når en dronning stopper med at lægge æg, opfostrer arbejderbierne nemlig selv en ny dronning og dræber eller udstøder den gamle.

Janus er forholdsvis ny i honningproduktionen, men han har et godt netværk, hvor en gammel bekendt biavler (Niels) hjælper ham med at vurdere og vejlede i, hvad han skal gøre.

På Blakgården bliver der slynget honning 1-2 gange pr. år. Nektar er egentlig honning i sig selv, bare en meget våd honning, der indeholder 30-40% vand. Færdig honning indeholder kun omkring 18% vand. I bistadet bliver nektaret blandet med enzymer fra biernes spyt og “indkogt” til honning. Honning er arbejderbiernes mad, som vi mennesker principielt stjæler. Dog er det ikke helt så galt, da bierne producerer langt mere honning, end de kan spise – vi tager overflodet og siger pænt tak til bierne.

Bistade nr. 1

Men hvad så med dronning nr. 1? Skal hun leve eller dø?

Janus og Niels blev d. 6. juli enige om, at hun får lov at leve. Det fjerde bistade er blevet tømt for rebeller og omkring 14. juli holder dronningen i bistade 1 flyttedag. I praksis kommer det til at foregå sådan, at den plade, dronningen er på, flyttes over i det fjerde bistade sammen med 2 andre tavler fyldt med arbejderbier. Det er nødvendigt med 3 plader, for at familien stadig er stor nok til at kunne klare sig på denne tid af året. Foregik flytningen i maj ville én plade have været nok, da yngelproduktionen her er højest.

Men hvad så med de resterende bier i det første bistade? Ja, se det er et rigtig godt spørgsmål. Mulighederne er, at de selv skal have lov at lave en dronningebi de efterfølgende uger, eller Janus skal købe en dronning og give dem. Denne beslutning er stadig ikke taget, da Niels lige vil konferere med en mere professionel biavler, om hvad der egentlig er bedst at gøre i denne situation.

Gitte vander de nyplantede bærbuske

Sikke en tørke.
Alle de små nye bærbuske i hønsegården
er i overhængende livsfare.
Men hvad ser jeg, en SKØNNE dag,
da jeg kommer forbi !
Gitte – Janus mor – står tålmodigt
med en lang, lang haveslange,
der kan nå selv til sidste række.
Vander GRUNDIGT hver enkelt busk.
Det hele ta´ r sin tid.
Hun lægger vandslangen til at vande ved en af buskene.
Hilser storsmilende over hegnet og vi snakker lidt.

. . .

To dage senere.
Underet er sket !
Grønne blade beynder at skyde frem
på de små buske.

. . .

VAND – hvilken velsignelse.
ANSVAR
– hvilken glæde og taknemmelighed, vi fyldes af,
til enhver, der tager DET på sig.

Tine.

Kundebondedag, honningsøde porrer blev puttet.

Når man starter en kundebondedag ud med en sang – ovenikøbet flerstemmigt – bliver man glad, hvis man ikke var det i forvejen.

Men det var vi, for vi havde glædet os til at komme og hjælpe med porreplantningen og honningslyngningen.Allerede fra det første minut i briefingen om porrerne, blev selv garvede haveejere klogere. Porrer skal man nemlig ikke bare proppe i jorden og så håbe på regn. Næh, deres rødder skal klippes helt rigtigt, de skal stå helt rigtigt og de skal vandes helt rigtigt. Det er ikke så underligt, at grøntsagerne på Blakgården bliver så flotte – der er nemlig styr på teknikken bag afgrøderne. Janus styrer rækkerne som en øko-Napoleon.

Hvis der findes en gud, var det denne dag helt klart en solgud. For ved Gud, hvor han/hun bagte vores nakker! De der var i marken, med den særlige lave-hul-greb, og senere de, som skulle sætte porrer i og vande, fik en solid dosis D-vitamin. Men så var det jo fint, at vi kunne bytte lidt rundt, så man kunne komme i skyggen og klippe rødder på de små porrebasser. Produktionsapparatet og arbejdskæderne fungerede optimalt og porrerne fik al den kærlighed, de kunne ønske sig.

Der var også folk der var gået i kælderen. Muligvis et smart træk solen taget i betragtning. Men de fik sandelig også lov at arbejde for den flydende føde, som flød ud af honningslyngen. Ikke en dårlig idé at lade en smule flyde over de jordbær, som køkkenholdet havde høstet til dessert. De kom på bordet efter en dejlig frokost med friskopgravede kartofler, naturligvis, for nu er de klar.

Kundebondedag#1: Lugning af jordbærrækker

Så blev året skudt igang med den første kundebondedag. Dagens program var lugning af jordbærrækkerne. Efter imponerende rettidig op møde af de tilmeldte blev dagen startet med skønsang fra værtsparet og med-sang fra de frivillig. Herefter instruerede Janus i den farlige kunst at luge jordbær. Citat udfra forfatters hukommelse:

Det er livsfarligt at luge jordbær! I skal være opmærksom på tre ting:

  1. Kun gå i traktor sporet
  2. lug og vend al jord mellem planterne og ind til stokken; Både det synlige ukrudt og det der ikke er blevet til noget endnu skal luges.
  3. KUN lug den aller øverste del af jorden da man ellers skære jordbærplantens, relativt højtliggende, rødder over

Med den besked gik de frivillige til værks! 1/3 startede med at gå uden for traktorsporet og 1/3 lugede kun det synlige ukrudt. Men hurtigt var alle på ret kurs igen og høj sol, højt humør og individuel hastighed dikterede resten af formiddagen, kun afbrudt af kaffe og en masse snak.

Jordbær er lige på trapperne:

Forfatter med årets første spidskålshøst. De er klar til høst i marken nu (Husk kun at plukke de som er faste i hoved!):