Kategoriarkiv: Oplevelser i marken

Afgrøder og medlemmer på Blakgården

Efter en tør maj måned fik vi endelig noget regn. Onsdag inden regnen fik vi plantet blandt andet selleri. Selleri er vi rigtig glade for på Blakgården. Knoldselleriene kan holde hele vinteren og kan bruges i mange lækre retter. Bladselleri har vi haft om sensommeren, men i år har jeg som noget nyt prøvet at så dem endnu tidligere. Det er gået godt og det bliver spændende at se hvornår de kan være klar.

Selleri må ikke plantes for dybt. På billedet kan man se toppen af jordklumpen som selleriplanten har vokset i, i drivhuset. Nu har den fået mere plads og med torsdagens regnvejr har den fået en rigtig god start.

Flere medlemmer

Vi er lidt for få medlemmer på Blakgården. Til gengæld er det glade medlemmer, som bakker rigtig godt op om gårdens drift. Der var til weekendens kundebondedag flere nye medlemmer men også nogle af de rigtig trofaste. Alle var meget glade for at være med og håber meget at vi fortsætter med dyrkning af lokale grøntsager. Dyrkningen i denne sæson 2024 ser ud til at gå rigtig godt.

Blomstrende afgrøder

Til gensidig glæde for insekter og planter har vi en del blomstrende afgrøder på Blakgården.

Vores fire bistader giver selvfølgelig også lidt honning til medlemmerne. Men det er først og fremmest bestøvningen der er det vigtige. Bierne har det godt og de kan hente pollen og nektar fra hele Blakgårdens areal, uden risiko for at komme i kontakt med giftige sprøjtemidler.

Kundebondedag maj 2024

Kundebondesæsonnen 2024 er rigtig godt i gang. April var kølig og våd men tilgengæld har maj været varm og tør. Men grøntsagerne er blevet sået og passet og står faktisk rigtig godt.

Lørdag var der kundebondedag og vi fik hakket ukrudt væk mellem jordbærplanterne. Tak for den store opbakning til kundebondedagen, hvor vi nåede at komme igennem alle jordbærrækkerne samt asparges bedene.

I denne uge har vi lagt halm mellem jordbærplanterne, som har blomstret rigtigt flot og allerede har sat små grønne bær.

Så er det bare at vente på at de bliver modne.

Her ses jordbærplanter med halm imellem dem.

Bag jordbærplanterne ses sommerporrer, fennikel og salat i lange baner. Vi har lige nu meget salat. Jeg så altid lidt ekstra planter af de tidlige hold, da det aldrig er helt til at vide hvordan foråret bliver. Så kundebonde medlemmerne skal endelig spise en masse salat.

Video om jordfrugtbarhed og efterafgrøder

Lige nu er det tid til at udså efterafgrøder. Jeg forsøger så vidt muligt at få sået efterafgrøder, når bedene er høstet færdigt, derfor vil der være efterafgrøder i forskellig størrelse. Jo tidligere efterafgrøderne kan blive sået efter 15. august, desto større effekt har de. På billedet ses til venstre en rugvikke efterafgrøde, som er sået efter at der har været dyrket løg. Til højre ses nyligt fremspirede rug og vikke planter efter majs.

Efterafgrøder er en vigtig del af den dyrkningsmåde som praktiseres i grøntsagsmarken på Blakgården. Se mere i videoen herunder.

På Blakgården arbejdes der ud fra at en sund jord giver sunde planter, dyr og mennesker. Derfor er det vigtigt at arbejde aktivt med at opbygge jordens frugtbarhed, liv og vitalitet.

Det tager mange hundrede år at opbygge en frugtbar stabil muldjord og særligt på sandjord er det ikke nogen nem opgave.

Desværre ser man at det, på grund af kunstgødning, sprøjtemidler, ensidige sædskifter og dårlige økonomiske forhold i landbruget, er gået den forkerte vej, igennem de sidste 60-70 år.

Før dette var langt den største del af befolkningen involveret i jordbruget og forstod betydningen af en vital jord. Derfor blev bøndernes arbejde værdsat. Kærligheden til jorden blev indarbejdet i mulden i generationer. Som kundebonde støtter du op om en dyrkningsform som fortsætter dette arbejde, for fremtidige generationers skyld.

Læs eventuelt mere om vitalitet på: vitalitet.org

 

Dronningemord på Blakgården?

De seneste uger har der været en del konspiration om at myrde den gamle dronning i den første bistade på Blakgården. Hun er ved at være en gammel bi (2 år) – og gamle bier yngler mindre. Det der har holdt hende i live hidtil er, at hun faktisk er en rigtig dygtig dronning, der stadig lægger forholdsvis mange æg – om end det begynder at dale. (Bloggen fortsætter efter billedet)

Dronningebi nr. 1 har fået malet en blå plet på sig – kan du finde hende?

På nuværende tidspunkt er der 4 bistader på Blakgården, hvoraf de 3 indeholder hver deres bi-familie. I den fjerde lever en lille flok lovløse bier, hvor én ikke-royal-uddannet arbejderbi leger dronning og går og lægger ubefrugtede æg hulter-til-bulter i bistaden. Det er noget værre rod hun laver, for foruden den usystematiske æglægning, så bliver de ubefrugtede æg til droner (han-bier), som er nogle dovne skabninger, der ikke bestiller andet end at spise den smule honning, de få arbejdsbier skaffer. Det er altså et dødsdømt projekt den “dronning” har gang i og med tiden vil bistadet uddø. Derfor bliver der talt om, at Dronningebi nr. 1, i stedet for at blive henrettet, kan blive flyttet til det fjerde bistade og fortsætte arbejdet der, til hun dør eller bliver dræbt naturligt af hendes arbejderbier. Når en dronning stopper med at lægge æg, opfostrer arbejderbierne nemlig selv en ny dronning og dræber eller udstøder den gamle.

Janus er forholdsvis ny i honningproduktionen, men han har et godt netværk, hvor en gammel bekendt biavler (Niels) hjælper ham med at vurdere og vejlede i, hvad han skal gøre.

På Blakgården bliver der slynget honning 1-2 gange pr. år. Nektar er egentlig honning i sig selv, bare en meget våd honning, der indeholder 30-40% vand. Færdig honning indeholder kun omkring 18% vand. I bistadet bliver nektaret blandet med enzymer fra biernes spyt og “indkogt” til honning. Honning er arbejderbiernes mad, som vi mennesker principielt stjæler. Dog er det ikke helt så galt, da bierne producerer langt mere honning, end de kan spise – vi tager overflodet og siger pænt tak til bierne.

Bistade nr. 1

Men hvad så med dronning nr. 1? Skal hun leve eller dø?

Janus og Niels blev d. 6. juli enige om, at hun får lov at leve. Det fjerde bistade er blevet tømt for rebeller og omkring 14. juli holder dronningen i bistade 1 flyttedag. I praksis kommer det til at foregå sådan, at den plade, dronningen er på, flyttes over i det fjerde bistade sammen med 2 andre tavler fyldt med arbejderbier. Det er nødvendigt med 3 plader, for at familien stadig er stor nok til at kunne klare sig på denne tid af året. Foregik flytningen i maj ville én plade have været nok, da yngelproduktionen her er højest.

Men hvad så med de resterende bier i det første bistade? Ja, se det er et rigtig godt spørgsmål. Mulighederne er, at de selv skal have lov at lave en dronningebi de efterfølgende uger, eller Janus skal købe en dronning og give dem. Denne beslutning er stadig ikke taget, da Niels lige vil konferere med en mere professionel biavler, om hvad der egentlig er bedst at gøre i denne situation.

Gitte vander de nyplantede bærbuske

Sikke en tørke.
Alle de små nye bærbuske i hønsegården
er i overhængende livsfare.
Men hvad ser jeg, en SKØNNE dag,
da jeg kommer forbi !
Gitte – Janus mor – står tålmodigt
med en lang, lang haveslange,
der kan nå selv til sidste række.
Vander GRUNDIGT hver enkelt busk.
Det hele ta´ r sin tid.
Hun lægger vandslangen til at vande ved en af buskene.
Hilser storsmilende over hegnet og vi snakker lidt.

. . .

To dage senere.
Underet er sket !
Grønne blade beynder at skyde frem
på de små buske.

. . .

VAND – hvilken velsignelse.
ANSVAR
– hvilken glæde og taknemmelighed, vi fyldes af,
til enhver, der tager DET på sig.

Tine.