Dagsorden:
- Marken
- FB
- Overvejelser om drift.
- Andelstanken
Dagsorden:
Min mand og jeg var forleden på Blakgården for at få en rundvisning af Janus som nye Bondekunder - og kom hjem med denne fantastiske kurv fuld! Hvor smukt og velsmagende! Sikke et fint sted og en grund-sund idé med dette fællesskab. Vi glæder os til at være Kundebønder og få Co2 venlige lækre økologiske grøntsager til glæde for os og de kommende generationer. Grøn-gul-lilla-hvid-orange-sprød hilsen fra Janne og Per
Almindeligvis høstes de grønne bønner, mens de er umodne, hvor de spises med bælg. Dog kan bønnen også modnes, og frøene i bælgen kan spises.
Næringsindhold pr. 100 g (særligt udvalgte)
Energi |
126 kJ/30 kcal |
Protein |
1,9 g |
Kulhydrat |
3,6 g |
Kostfiber |
3,0 g |
Fedt |
0,2 g |
Folat |
64 µg |
C-vitamin |
15 mg |
Calcium |
60 mg |
Jern |
1 mg |
Magnesium |
17 mg |
Grønne bønner er generelt fedtfattige og rige på kostfiber, vitaminer og mineraler. En god spise.
Bønnerne holder sig friske en lille uges tid ved 6-8 grader.
Alternativt kan de også koges møre og blendes til en postej med fx hvidløg, olie og spidskommen (og evt. majsstivelse, hvis det er for tyndt), og bruges som smørepålæg ala grøn hummus.
De grønne bønner på Blakgården er en ren succeshistorie i år. Den varme sommer kombineret med god vanding har medført at rigtig mange bønneplanter er lykkedes med tilsvarende rig mængde afgrøder.
På Blakgården dyrkes kun én sort bønner i år kaldet Maxi. Valget af netop denne sort handler om, at den sætter bønnerne højt på planten, og dermed er bønnerne nemmere at plukke.
Phaseolus vulgaris
Botanisk
Den grønne havebønne er en enårig urt tilhørende ærtblomstfamilien. Den er stamformen til mange sorter, bl.a. limabønnen, pralbønnen og urdbønnen. Bønneslægten inkluderer ikke ærter, hestebønner og soyabønner. Disse hører til en anden gruppe i ærtblomstfamilien kaldet bælgsæd – så bønnen og ærten er i familie, bare ikke så nært beslægtet, som man måske kunne tro. Den grønne bønne høstes mens den er umoden, hvor hele bælgen spises. Høstes de senere bliver bælgen sej – men her kan bønnerne stadig pilles ud og spises.
Den grønne bønne hører egentlig hjemme i det tropiske og subtropiske Amerika. Bønner generelt har været dyrket i over 6000 år i Mexico. Først i 1500-tallet importerede Columbus bønnen til Europa, hvor Norditalien blev de første til at dyrke planten.
I Danmark blev den grønne bønne først almindelig i 1800-tallet og i særdeleshed, da fryseren også blev almindelig. De øvrige bønner har stadig til gode at blive lige så almindelige i den danske kost som de umodne grønne bønner.
https://www.raavareguiden.dk/groentsager/boenner-groenne.html
http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/%C3%86rteblomstordenen_(Fabales)/b%C3%B8nne
http://www.njfe.dk/fileadmin/user_upload/Gunvor_Maria_Juul.pdf
https://www.arla.dk/opskrifter/leksikon/guider/balgfrugtguide–
Lige nu er det tid til at udså efterafgrøder. Jeg forsøger så vidt muligt at få sået efterafgrøder, når bedene er høstet færdigt, derfor vil der være efterafgrøder i forskellig størrelse. Jo tidligere efterafgrøderne kan blive sået efter 15. august, desto større effekt har de. På billedet ses til venstre en rugvikke efterafgrøde, som er sået efter at der har været dyrket løg. Til højre ses nyligt fremspirede rug og vikke planter efter majs.
Efterafgrøder er en vigtig del af den dyrkningsmåde som praktiseres i grøntsagsmarken på Blakgården. Se mere i videoen herunder.
På Blakgården arbejdes der ud fra at en sund jord giver sunde planter, dyr og mennesker. Derfor er det vigtigt at arbejde aktivt med at opbygge jordens frugtbarhed, liv og vitalitet.
Det tager mange hundrede år at opbygge en frugtbar stabil muldjord og særligt på sandjord er det ikke nogen nem opgave.
Desværre ser man at det, på grund af kunstgødning, sprøjtemidler, ensidige sædskifter og dårlige økonomiske forhold i landbruget, er gået den forkerte vej, igennem de sidste 60-70 år.
Før dette var langt den største del af befolkningen involveret i jordbruget og forstod betydningen af en vital jord. Derfor blev bøndernes arbejde værdsat. Kærligheden til jorden blev indarbejdet i mulden i generationer. Som kundebonde støtter du op om en dyrkningsform som fortsætter dette arbejde, for fremtidige generationers skyld.
Læs eventuelt mere om vitalitet på: vitalitet.org
Sidst på foråret havde jeg fornøjelsen af at aflægge Mette Maya et besøg. Mette Maya bor i Sminge tæt på Blakgården med hendes sønner. De har været medlemmer siden efteråret 2016.
Mette Maya har været kundebonde i næsten 2 år. For hende har det haft stor betydning, at hun kan få økologiske, lokale, sæsonbaserede grøntsager uden emballage og uden anden transport end cyklen. Derudover vil hun meget gerne støtte netop den slags lokale initiativer, som Janus har startet. Hun fortæller, at det gør hende glad at kunne tage cyklen ned og høste friske sæsongrøntsager, og ville ønske der var flere af den slags initiativer i området.
Omkring to gange om ugen cykler Mette Maya hen til Blakgården for at proviantere. Hun vil helst selv høste så vidt muligt, så det er helt frisk. Hun har en lille papkasse, der lige passer på cyklen, som hun bruger til at transportere grøntsagerne i.
Mette Mayas indstilling er, at hun helst vil nøjes med det, hun kan få på Blakgården og ikke købe ekstra i butikkerne. ”Det er dyrt nok at være medlem” siger hun, og tilføjer, at hun dog køber tomater, agurk og æbler, når der ikke er det på Blakgården.
Når Mette Maya kommer hjem med sin høst bestående af det, der nu er tilgængeligt, får grøntsagerne egentlig bare lov til at stå i kassen udenfor. I kassen finder man typisk meget grønkål, squash, kål og rødbeder hos Mette Maya. Dog når det er meget varmt, kommer hun kartofler, kål og løg urengjort i køleskabet. Den eneste grøntsag hun undværer, er jordskokker – ikke fordi de smager grimt, men fordi hun oplever dem for besværlige at rengøre. Hun har gjort lidt i at fryse porrer og sylte rødbeder.
Mette Maya er meget opmærksom på deres forbrug af grøntsager i hjemmet og tager kun netop så meget, de kan spise, så så lidt som muligt går til spilde. Det er dog ikke hver dag, de spiser af grøntsagerne, men i salatsæsonen kommer der ofte et salathoved med hjem, der spises samme dag.
For Mette Maya er det mindre vigtigt med det fællesskab konceptet tilbyder. Hun er mest med for at støtte ideen og kunne spise lokalt, friskt økologisk og samtidig spare på benzin- og plastikforbruget. Det er en hjertesag for hende.