Rødbeder del 1

Almen viden om Rødbeden

 

Taxonomisk navn:
Beta vulgaris

Specifikke sorter på Blakgården
Robuschka (runde)
Forono (lange)
Burpees golden (gule)
Tondu di Chioggia (Bolsje)

Hvad er rødbede?
Rødbeden hører til bedeslægten i amarantfamilien, hvor bl.a. også spinat hører til.
Den er en toårig plante, der det første år danner blade og rod og det efterfølgende år sætter frø. På Blakgården gøres der dog ikke noget ud af at lave frø selv, hvorfor alle rødbederne høstes som et-årige.

Former og farver kan variere en del i rødbedefamilien. De kan være aflange og cylindriske eller mere eller mindre runde. De kan både være gule, hvide, bolsjestribet, røde eller sorte.

Rødbeder er bedst, når de er mellemstore, faste og ikke træet – uanset form og farve. Læs videre Rødbeder del 1

Dronningemord på Blakgården?

De seneste uger har der været en del konspiration om at myrde den gamle dronning i den første bistade på Blakgården. Hun er ved at være en gammel bi (2 år) – og gamle bier yngler mindre. Det der har holdt hende i live hidtil er, at hun faktisk er en rigtig dygtig dronning, der stadig lægger forholdsvis mange æg – om end det begynder at dale. (Bloggen fortsætter efter billedet)

Dronningebi nr. 1 har fået malet en blå plet på sig – kan du finde hende?

På nuværende tidspunkt er der 4 bistader på Blakgården, hvoraf de 3 indeholder hver deres bi-familie. I den fjerde lever en lille flok lovløse bier, hvor én ikke-royal-uddannet arbejderbi leger dronning og går og lægger ubefrugtede æg hulter-til-bulter i bistaden. Det er noget værre rod hun laver, for foruden den usystematiske æglægning, så bliver de ubefrugtede æg til droner (han-bier), som er nogle dovne skabninger, der ikke bestiller andet end at spise den smule honning, de få arbejdsbier skaffer. Det er altså et dødsdømt projekt den “dronning” har gang i og med tiden vil bistadet uddø. Derfor bliver der talt om, at Dronningebi nr. 1, i stedet for at blive henrettet, kan blive flyttet til det fjerde bistade og fortsætte arbejdet der, til hun dør eller bliver dræbt naturligt af hendes arbejderbier. Når en dronning stopper med at lægge æg, opfostrer arbejderbierne nemlig selv en ny dronning og dræber eller udstøder den gamle.

Janus er forholdsvis ny i honningproduktionen, men han har et godt netværk, hvor en gammel bekendt biavler (Niels) hjælper ham med at vurdere og vejlede i, hvad han skal gøre.

På Blakgården bliver der slynget honning 1-2 gange pr. år. Nektar er egentlig honning i sig selv, bare en meget våd honning, der indeholder 30-40% vand. Færdig honning indeholder kun omkring 18% vand. I bistadet bliver nektaret blandet med enzymer fra biernes spyt og “indkogt” til honning. Honning er arbejderbiernes mad, som vi mennesker principielt stjæler. Dog er det ikke helt så galt, da bierne producerer langt mere honning, end de kan spise – vi tager overflodet og siger pænt tak til bierne.

Bistade nr. 1

Men hvad så med dronning nr. 1? Skal hun leve eller dø?

Janus og Niels blev d. 6. juli enige om, at hun får lov at leve. Det fjerde bistade er blevet tømt for rebeller og omkring 14. juli holder dronningen i bistade 1 flyttedag. I praksis kommer det til at foregå sådan, at den plade, dronningen er på, flyttes over i det fjerde bistade sammen med 2 andre tavler fyldt med arbejderbier. Det er nødvendigt med 3 plader, for at familien stadig er stor nok til at kunne klare sig på denne tid af året. Foregik flytningen i maj ville én plade have været nok, da yngelproduktionen her er højest.

Men hvad så med de resterende bier i det første bistade? Ja, se det er et rigtig godt spørgsmål. Mulighederne er, at de selv skal have lov at lave en dronningebi de efterfølgende uger, eller Janus skal købe en dronning og give dem. Denne beslutning er stadig ikke taget, da Niels lige vil konferere med en mere professionel biavler, om hvad der egentlig er bedst at gøre i denne situation.

På besøg hos kunde-bonder: Sofie og Karsten 

På besøg hos kunde-bonder: Sofie og Karsten

Mit næste besøg hos kunde-bonder blev hos Sofie og Karsten i Sejs. Sofie og Karsten er hhv. selvstændig psykoterapeut og psykiater. Jeg taler her med Sofie, der fortæller, at hun faktisk er bondedatter og elsker at gå ud i marken og høste.

Oplevelsen af kunde-bonde-konceptet 

Sofie og Karsten blev spontant kunde-bonder, efter en nabo havde anbefalet det. Sofie fortæller, at hendes første tanke var: ”Det er godt nok mange penge for gulerødder”, men impulsivt valgte de alligevel at prøve det af. I starten har de oplevet, at det har krævet en vis praktisk tilvænning i hverdagen, fx hvor meget har vi egentlig brug for af de forskellige grøntsager? Hvornår skal vi hente grøntsagerne?

Overordnet set synes Sofie, at kvaliteten af grøntsagerne er god, om end gulerødderne denne sæson havde været lidt svære at skrælle, da de var meget forgrenede. Det står også helt klart for Sofie, at de bruger langt flere grøntsager nu end før, hvilket hun er glad for.

Det praktiske liv som kunde-bonde  

Da Sofie og Karsten bor i Sejs, er der både langt til Blakgården og til trailerens placering de forskellige dage. De har løst denne forhindring ved at hente deres grøntsager i traileren hver mandag, hvor Karsten alligevel kommer den vej forbi i bil. Indimellem henter de også i Sydbyen eller på gården. Efter at de har orienteret sig i, hvad de mangler til ugen, henter de især rødbeder, kål, løg, gulerødder, hvidløg, pastinak, jordskokker, og hvad der ellers er af rødder (i vintersæson), til en uges tid ad gangen. De bruger ikke så meget kartofler. Nogle gange kører de en ekstra gang for at hente lidt mere – eller handler det i den lokale Brugsen, da det egentlig giver den samme udgift for dem pga. transporten til Blakgården/traileren.

De har et system med to poser, som de henter deres grøntsager i. Én til bladgrønt, og én til jordgrønt. Derudover har de et fancy køleskab med bio-skuffer, hvor der er 3 skuffer særskilt til grøntsager, så de kan holde sig længst muligt. Sofie og Karsten synes af og til det er lidt træls med al den jord i skufferne og besværet med at gøre grøntsagerne klar til brug, når de laver mad, hvorfor de overvejer at begynde at rense grøntsagerne for jord inden de kommes i skufferne. Dog ved de også godt, at den naturlige jord på grøntsagerne er med til at bevare grøntsagernes smag og holdbarhed.

Da Sofie og Karsten ikke har været med i en sommersæson endnu, har de naturligvis heller ikke høstet til egen fryser endnu. Udover det de kan få hos Blakgården, handler de også nogle grøntsager i Brugsen. Dette drejer sig især om avocado, tomat, peberfrugt, agurk og søde kartofler.

Sofie slutter af med at fortælle, at hun ville ønske, flere benyttede sig af muligheden og støttede op om de gode værdier, der ligger i konceptet. Hun nævner her omtanke, velvære og ansvarlighed. Dog er hun fra egen erfaring klar over, at der for mange kan være en hæmsko i økonomien, men er dog overbevist om, at hendes egen husholdningsøkonomi er blevet mindre, efter de blev kunde-bonder.

Af: Maria Lorenzen Højgaard

Referat af kernegruppe møde 23. maj 2018

Resume af kernegruppemøderne til bloggen.
Det blev besluttet at referenten laver et resume og lægger på bloggen.

Status på marken og kundebondedagene og arbejdsuger
Marken er meget tør og skal vandes. Der er nogle småplanter der skal sås om pga dårlig jord/vækst. Sætter planteplanen tilbage.

Kundebondedagene har været hyggelige og med godt arbejde. Janus sender mail ud om næste KBdag hvor der er brug for mange hænder til plantning af porrer. Det er første weekend i juni.
der har lidt spørgsmål til mailen med arbejdstimerne, men ikke mange. Generelt lader det til at fungere. Gruppen roser den mail Janus har sendt ud.

Præparatgruppen
Vi har nok brug for at have et planlægningsmøde ifht ambitionsniveau. Det er ikke nødvendigt at lave alle præparaterne det første år.

Beslutning om trailer ifht helligdage
D
er kommer ikke ret mange i traileren på helligdage, så derfor besluttes det at traileren fremover vil være på Blakgården når der er helligdage. Det skal kommunikeres ud til medlemmerne. Janus vurderer behovet i juleferien, da der er mange dage i træk hvor traileren kan være væk fra byen.

Bæredygtighed: der har været journalist og fotograf fra Seges, der har lavet et interview om bæredygtighed. Janus foreslår at der er en gruppe som varetager bæredygtige opgaver og strategier. Det arbejder kernegruppen videre med.

Status på bier: der er 1 overlevende dronning og derudover er der 3 nye bifamilier på vej. Så alle 4 stader bliver fyldt, men der kommer kun honning fra det ene stade.

Status på Facebook, giver den øgede aktivitet at opslagene når ud til flere? Uvist. Vi inviterer dem med til næste møde. Janus sørger for det.

Jagt: der er en der har jagten på Blakgården og Janus overvejer at opsige vedkommendeog få mere intelligent jagt på gården, så dyrene bliver ”opdraget” til ikke at gå i grøntsagerne, men primært i græsområderne. Der drøftes om jagten og kødet skal indgå i kundebondefællesskabet.

Drøftelse af planlægningsmødet: kan det flyttes til oktober? Vigtigt at få kommunikeret den gode historie om hvorfor det skal flyttes og at det giver mening ifht indkøb af frø og læggekartofler.
Vi besluttede at flytte planlægningsmødet til 6/10-2018

Gitte vander de nyplantede bærbuske

Sikke en tørke.
Alle de små nye bærbuske i hønsegården
er i overhængende livsfare.
Men hvad ser jeg, en SKØNNE dag,
da jeg kommer forbi !
Gitte – Janus mor – står tålmodigt
med en lang, lang haveslange,
der kan nå selv til sidste række.
Vander GRUNDIGT hver enkelt busk.
Det hele ta´ r sin tid.
Hun lægger vandslangen til at vande ved en af buskene.
Hilser storsmilende over hegnet og vi snakker lidt.

. . .

To dage senere.
Underet er sket !
Grønne blade beynder at skyde frem
på de små buske.

. . .

VAND – hvilken velsignelse.
ANSVAR
– hvilken glæde og taknemmelighed, vi fyldes af,
til enhver, der tager DET på sig.

Tine.

Kundebondedag, honningsøde porrer blev puttet.

Når man starter en kundebondedag ud med en sang – ovenikøbet flerstemmigt – bliver man glad, hvis man ikke var det i forvejen.

Men det var vi, for vi havde glædet os til at komme og hjælpe med porreplantningen og honningslyngningen.Allerede fra det første minut i briefingen om porrerne, blev selv garvede haveejere klogere. Porrer skal man nemlig ikke bare proppe i jorden og så håbe på regn. Næh, deres rødder skal klippes helt rigtigt, de skal stå helt rigtigt og de skal vandes helt rigtigt. Det er ikke så underligt, at grøntsagerne på Blakgården bliver så flotte – der er nemlig styr på teknikken bag afgrøderne. Janus styrer rækkerne som en øko-Napoleon.

Hvis der findes en gud, var det denne dag helt klart en solgud. For ved Gud, hvor han/hun bagte vores nakker! De der var i marken, med den særlige lave-hul-greb, og senere de, som skulle sætte porrer i og vande, fik en solid dosis D-vitamin. Men så var det jo fint, at vi kunne bytte lidt rundt, så man kunne komme i skyggen og klippe rødder på de små porrebasser. Produktionsapparatet og arbejdskæderne fungerede optimalt og porrerne fik al den kærlighed, de kunne ønske sig.

Der var også folk der var gået i kælderen. Muligvis et smart træk solen taget i betragtning. Men de fik sandelig også lov at arbejde for den flydende føde, som flød ud af honningslyngen. Ikke en dårlig idé at lade en smule flyde over de jordbær, som køkkenholdet havde høstet til dessert. De kom på bordet efter en dejlig frokost med friskopgravede kartofler, naturligvis, for nu er de klar.

Sisses oplevelser med Kunde-Bonde-fællesskabet

På besøg hos Kunde-bonder: Sisse og Lars

Sisse og Lars, der begge er i en moden alder, bor i Svostrup ca. 3 km fra Blakgården. Her blev jeg mødt af Sisse til en snak om hendes/deres oplevelse af og liv med Kunde-bonde-konceptet.

Oplevelsen af kunde-bonde-konceptet

De har været med i Kunde-bonde-fællesskabet på Blakgården i 2-3 sæsoner. Til daglig er Sisse komponist og naturentusiast. De lever på en forholdsvis stor grund, hvor de også selv dyrker krydderurter og enkelte grøntsager.

Da Sisse i forvejen havde interessen for økologi og var bekendt med ejerfællesskabstanken var det lige til højrebenet for Sisse at være med i Kunde-bonde-fællesskabet, da hun hørte om det. Sisse er bekendt med Janus’ familie.

Sisses oplevelse af konceptet hidtil er stærkt præget af en glæde og begejstring for råvarerne Janus dyrker. Hun er særligt begejstret for den rige smag i grøntsagerne selv sidst på sæsonen og håber meget at Janus vil kunne fortsætte i mange år endnu.

De særlige fordele hun ser ved konceptet er at det er det tætteste hun kommer på at dyrke grøntsager i egen have uden faktisk at gøre det. Derudover oplever hun ingen skuffelser og synes pengene er godt givet ud.

 

Det praktiske liv som kunde-bonde

Sisse og Lars kører i bil forbi gården hver onsdag og søndag og henter grøntsager i plastposer til 3-4 dage ad gangen. De bruger stort set udelukkende de grøntsager, de kan få hos Janus henover året, og undgår at købe grøntsager i den lokale dagligvareforretning.

Derhjemme forbliver grøntsagerne ved hoveddøren i de poser, de er hentet i. Sisse og Lars renser/skræller ikke grøntsagerne før de skal bruge dem.

Sisse og Lars har ikke gjort noget ud af at høste i sommerperioden og fryse ned til vinteren, ud over jordbær. Men Sisse fortæller at tanken ikke er fremmed, og hvis tiden tillader det, forventer hun at de vil høste lidt i år.

Da jeg spurgte til hvilke grøntsager de bruger mest og mindst fortæller Sisse: ”Vi bruger af alle grøntsagerne. Hver gang hentes kartofler, løg og gulerødder med hjem. Hvad der ellers kommer med er efter lyst. Dog tager vi aldrig jordskokker og peberrod, da de allerede gror i vores have.”

Vi talte også lidt om madspild, som Sisse synes er rigtig ærgerligt. Almindeligvis mener Sisse også, at de får det hele brugt, men skulle det ske, at noget bliver for gammelt, så komposterer de det, så det stadig gør gavn i deres have.

Sisse drømmer om at fællesskabet kunne have opmærksomhed på at inkludere nydanskere/indvandrere, og slutter med at understrege hendes opfattelse af konceptet som en politisk-kulturel ide med værdierne økologi, ingen mellemled og fællesskab.

Af Maria Lorenzen Højgaard