Kategoriarkiv: Tanker om kundebonde fællesskab

Facebookside

facebookKære Alle Kundebonder.

Vi fået vores egen facebookside.

“Kundebonde på Blakgården”

Som kan bruges til nyt fra gården, oprettelse af begivenheder. som arbejdsdage, høstmarked mm.

Og selvfølgelig til at kunne skabe information til nye bondekunde-medlemmer, så I må meget gerne “like” og dele med jeres venner.

Læg også gerne fotos eller inspirerende opskrifter op på siden.

Det vil være dejligt om vi kunne være en eller to administratorer mere på siden, der vil ikke være meget arbejde med det. Skriv en fb til mig hvis du er vil tage den tjans.

God dag.
Elisabeth

Mælkesyregærede grønsager – hvad er det?

Konservering af grøntsager og frugtsaft kan effektivt gøres ved mælkesyregæring. Gæringen gør faktisk vitaminer og mineraler mere tilgængelige for den menneskelige organisme. Mælkesyregærede grøntsager har ligesom tykmælk og yoghurt en positiv indflydelse på mave og tarmfunktionen, og indgår disse produkter daglig eller jævnligt i kosten kan man derved opnå en god fordøjelse.

Gæringen fortages af forskellige bakterier som allerede findes i grøntsagerne. De forskellige bakterier er aktive under forskellige faser af gæringen. Den måske mest betydende bakterie er Lactobacillus plantarum, en bakteriekultur i familie med kulturen anvendt i blandt andet tykmælk og yoghurt. Lactobacillus plantarum er karakteriskisk ved at bakterien kan optage ilt som omsættes til brint-over-ilte. Under ikke iltede forhold, vil bakterien hurtigt formeres og komme til at dominere bakteriefloraen. Indenfor få dage vil bakterien begynde at producere mælke- og eddikesyre. Da bakterien samtidig har optaget ilten vil syren og manglen på ilt effektivt hindre eller mindske væksten af uønskede bakterier.

Mælkesyregæringen kan sættes igang ved at aktivere de bakterier som helt naturligt er til stede i grøntsagerne, eller man kan hjælpe processen i gang ved at tilsætte mælkesyrebakterier. Opstart med de naturligt forekomne bakterier bruges kun til grøntsager som egner sig til at blive stampet, primært hvidkål og rødkål. Ved stampningen trækkes saft ud af kålen som giver næring til bakterierne og samtidig gør det kålen mere tilgængelig for bakteriernes aktivitet. Gæring ved tilsætning af mælkesyrebakterier bruges dog også til hvidkål og rødkål med samme gode resultat.

Mælkesyregæringen gøres i en gærkrukke som i toppen har en særlig rende, hvori man hælder lidt vand og placerer låget deri. Når man lægger et låg ned i renden med vand fungerer dette som en vandlås, hvorved tilførsel af nyt ilt til det indre af krukken helt undgås. Mælkesyrebakterier og gærceller (naturligt forekomne i grøntsagerne eller tilført med en starterkultur) vil under processen udvikle kuldioxid (CO) som vil presse luften i krukken ud gennem vandlåsen for til sidst at skabe et iltfrit miljø indeni krukken. Visse mælkesyrebakterier og gærceller vil tillige omsætte ilten som er tilstede i krukken og grøntsagerne og dermed skabe et miljø som effektivt hindrer dårlige bakterier i at udvikle sig.

Grøntsager og frugt konserveret på denne måde vil beholde den friske struktur, og få tilført en pikant let syrlig smag. Tilsættes forskellige krydderier, kan man opnå fantastiske smagsnuancer.

Mælkesyregæring er en helt utrolig proces, som siden tidernes morgen har været brugt af stort set alle folkeslag, til at fremstille de mest forskellige produkter. Oprindelig var det en måde at konservere på, både mælk og grøntsager, men efterhånden har det udviklet sig til den rene skære kunst.

Og det helt særlige ved mælkesyregæring, i modsætning til alle andre konserveringsteknikker som tørring og røgning, er, at råvarerne både bevarer deres næringsværdi, som f.eks C-vitamin, og faktisk bliver bedre, fordi selve processen gør vitaminer og mineraler mere tilgængelige for den menneskelige organisme.

Historien starter med kineserne, eller måske mongolerne, der i 5000 år har fremstillet mælkesyregærede grøntsager. Samme proces der også bruges i dag til f.eks. sauerkraut. Med den mongolske invasion i Europa i 1200 tallet, hvor de kom så langt som til Krakow, blev mælkesyregæringen spredt til Østeuropa, og det er forklaringen på, at det er i Østeuropa at denne kultur for alvor eksisterer, og på, at sauerkrauten faktisk er en ret sent indført ting i det tyske køkken. Det har ikke været almindeligt før i 1700 tallet.

Romerne opfandt så efter en del tusinde år efter sigende ensilagen. Et produkt af mælkesyregæret græs, som man kan se ligge stablet i store grønne eller hvide wrapballer overalt på landet. Ensilage er simpelthen mælkesyregæret hø, en enorm fordel i lande, hvor klimaet, som i Danmark, gør traditionelt høslet, hvor græsset tørres over nogle dage, til en risikabel affære. Begge ting er i princippet det samme, grøntsager og græs gærer ved hjælp af naturlige mælkesyrebakterier under iltfrie forhold, til sukkerindholdet er gæret færdigt og omdannet til mælkesyre.

Mælkesyregærede grøntsager siges at være godt for alle civilisationssygdomme. Især dårlig fungerende mave, fodsvamp og kræft. Det skal nok passe, men det er ikke mit ærinde, jeg spiser dem, fordi de smager helt afsindigt godt.

Hvorfor skal vi spise fermenterede grøntsager?

hvid-og-spidskaalFermentering af grøntsager ligger rigtigt godt i forlængelse af vores værdier om at spise sunde lokale fødevarer. Fermentering er en proces som har været benyttet af mennesker til at forlænge holdbarden på deres grøntsager igennem tusindvis af år. I fermenterings processen benytter man sig af de mælkesyrebakterier som naturligt findes på grøntsagernes overflade, de går efter en grundig bearbejdning af grøntsagerne og tilsætning af salt i gang med at omdanne sukkerstofferne i plantecellerne til mælkesyre. Dette kaldes også en syrning og ved denne syrning nedsættes Ph værdien sådan at de fermenterede grøntsager bliver syrlige. Heraf navnet surkål.

Sundhedsmæssige aspekter

Der er flere sundhedsmæssige fordele ved at spise surkål eller fermenterede grøntsager. Det spises typisk koldt som tilbehør til anden mad men man kan også varme det op eller lade det indgå i retter.

  1. Fermentering bibeholder grøntsagernes enzymer så vi får nemmere ved at optage næringsstofferne.
  2. Fermenterede grøntsager bibeholder deres vitaminer da de ikke oxiderer eller ødelægges ved varmebehandling.
  3. Frigivelsen af vitaminer og mineraler fremmes da fermenteringen nedbryder plantecellerne.
  4. Tilskud af mælkesyrebakterier kan være et forsvar mod uvelkomne bakterier i vores tarme. Sygdomsfremkaldende bakterier hæmmes hvis tarmens surhedsgrad sænkes. Fermenterede grøntsager der ikke er varmebehandlede har et stort indhold af aktive mælkesyrebakterier.

Bæredygtige aspekter

  1. Sæsonen for anvendelse af lokalt dyrkede råvarer kan forlænges da fermenterede  grøntsager har længere holdbarhed.
  2. Produktionen af fermenterede grøntsager er en lavteknologisk løsning med et lavt energiforbrug.
  3. Der kan opnås en bedre udnyttelse af de dyrkede grøntsager, da man kan vælge at fermentere grøntsager som erfaringsmæssigt har lav holdbarhed. F.eks. kål der er sprunget pga. for høj saftspænding.

Foredrag om solidarisk landbrug

Lørdag den 30. januar 2016 kl. 11:00

Sted:
Rudolf Steiner Skolens sal
Stavangervej 3
8600 Silkeborg

Program:
11:00
Foredrag om solidarisk landbrug
ved Tina N. Hansen

Mulighed for spørgsmål

12.30
Der kan købes økologiske sandwich til 50 kr.
(Bestilles kl. 11.00 inden foredraget)

13:00 – 15:30
Kundebonde planlægningsmøde for 2016.
Se dagsorden for planlægningsmødet.

Er markedsøkonomiens tankegang berettiget når det handler om frembringelse af fødevarer?
Eller findes der andre måder, hvormed vi kan dække menneskers reelle behov, uden at udnytte naturen og hinanden?

I dagens landbrug hviler ansvaret for dyrkningen af jorden på ganske få mennesker. Dette på trods af, at den er et nødvendigt livsgrundlag for os alle.
Tina Hansen vil fortælle om hvordan man kan opbygge fællesskaber, hvor flere mennesker deler glæden, ansvaret og risikoen ved dyrkning af sunde fødevarer.
Der vil være praktiske eksempler fra ind- og udland, samt mere ideologiske aspekter ved disse nye samarbejdsformer i landbruget.

Foredraget henvender sig til alle som har interesse i dette tema.

Fra foråret 2015 har vi på Blakgården prøvet at tage hul på denne vigtige opgave.
Det efterfølgende planlægningsmøde er for alle der ønsker at deltage i Blakgårdens kundebonde fællesskab i sæsonen april 2016 til marts 2017.