Nyhedsbrev header
Kære Kundebonde medlem

Vores løg ligger til tørring på marken nu. De skal samles sammen inden der muligvis kommer regn på tirsdag.
Hvis du har mulighed for at hjælpe med at samle dem sammen søndag eller mandag vil jeg meget gerne høre fra dig. Hvornår kan du og hvor længe?

Dette kan særligt være aktuelt for dem der har udskudt deres arbejdstid i marken, men alle medlemmer er selvfølgelig velkomne.

Bønner til fryseren
Lige nu og de kommende uger er det også en god tid at plukke bønner til fryseren.
De bønner vi plukker til vognen er kun til løbende forbrug.

Gulerødder
Nogle af vores gulerødder er desværre blevet angrebet af orm. Dem er vi gået i gang med at høste af nu, vi forsøger at tage de bedste og giver resten til hønsene. Men der vil alligevel være ekstra arbejde med at skrælle dem. Ormene er væk igen, de har forvandlet sig til fluer som nu er fløjet ud for at lægge deres æg ved andre gulerødder. Derfor er de gulerødder vi skal bruge til vinter dækket med net.

Køb af andele
Jeg har fået svar fra mange medlemmer. Men nogle få har endnu ikke svaret om de ønsker at investere i en andel. Har du endnu ikke svaret, vil jeg meget gerne modtage en mail fra dig.

Frugttræer
Der har ved flere lejligheder været talt om at det ville være godt at plante nogle flere frugttræer. En udfordring er at frugttræerne i de første år også skal passes, med vanding, gødning og ved at fjerne græs og ukrudt rundt om stammen. Denne pasning falder tidsmæssigt sammen med pasning af grøntsager, slagtekyllinger m.m.
Derfor kunne det være godt hvis en anden end mig tog ansvar for at få disse træer godt etableret. Der kan aftales et honorar for dette arbejde.
Kunne dette være noget for dig, så må du meget gerne kontakte mig.

Med venlig hilsen
Janus Z. Sølvsten
facebook 
Brevhoved
MailPoet