Nyhedsbrev header
Kære Kundebonde medlem

Til alle kundebonde medlemmer og andelshavere


Jeg skriver til jer som bestyrelsesmedlem og pårørende. Jeg blev valgt til bestyrelsen i Kundebonde a.m.b.a. i 2022 for en 2-årig periode. Jeg er nu det eneste bestyrelsesmedlem.

Janus har endelig erkendt at han er syg med stress symptomer. Det har stået på længe, og har gjort at Janus I mange situationer har reageret voldsomt og uhensigtsmæssigt. Det har også betydet, at jeg valgte ikke at deltage i bestyrelsesarbejdet det sidste halve årstid.

GRØNSAGSPRODUKTIONEN
Janus vil gerne gennemføre grønsagsproduktionen i sommer, der er lagt planer og foretaget de nødvendige indkøb. Så I kan forvente et niveau svarende til tidligere år.

Janus har en drøm om at kundebondefællesskabet og andelssamvirket kan forsættes.
Men lige nu må han ikke belastes med spørgsmål desangående, da det påvirker ham meget negativt.
Vi håber meget på, at Janus i løbet af sommeren finder sig selv og kommer i balance igen.
Janus er delvist sygemeldt og skal være rask før han kan begynde at tage stilling til fremtiden. Nu skal han koncentrere sig om det praktiske og familien.

Revisoren oplyser at det er lovligt at fortsætte uden en bestyrelse, jeg foreslår at vi venter til efteråret med at forholde os til fremtiden.
Er der spørgsmål, har jeg lovet efter bedste evne at besvare dem.
Med håbet om forståelse for situationen.

Jeg kan kontaktes på: ovesolvsten@gmail.com
Telefon: 53 60 12 09


Med venlig hilsen
Ove Sølvsten far til Janus
Brevhoved - Blakgården amba
Email Marketing Powered by MailPoet