Nyhedsbrev header
Kære Kundebonde medlem

På grund af ferie bliver kundebonde vognen ikke kørt til Steinerskolen i dag.
Du er meget velkommen til at køre ud til Blakgården for at høste det du har brug for.

Jeg har sat flag ved tomaterne. Tomater er kun et forsøg og der er ikke beregnet til at de skal kunne dække alle medlemmers fulde forbrug af tomater. Vis derfor hensyn til de øvrige medlemmer når du høster, så alle har mulighed for at plukke.

Desuden begynder blommerne i hønsegården at modne nu, du kan derfor også plukke lidt blommer med hjem når du alligevel besøger gården.
VIGTIGT! Der er kun adgang til hønsegården hvis du ikke har været i nærheden af andet fjerkræ, herunder også nærkontakt med vilde ænder m.m. inden for de sidste 48 timer. Dette er for at undgå spredning af smitsomme sygdomme.

Med venlig hilsen
Janus Z. sølvsten

Referat af kernegruppemøde den 27.06.18

Mødet omhandlede primært om vi skal videre med markedsføring på sociale medier (Face Book) og i givet fald hvorledes vi kommer videre med denne.

Tilstede var Janus, Stephan, Rasmus, Maria som er administrator af Facebook siden samt Simon fra Grow

Simon fortalte om sig selv og hans vej ind i branchen, og hvorledes han kan bidrage til at optimering af online markedsføring via Facebook og Instagram. Der er umiddelbart et stort potentiale, men at få en professionel som Simon til at varetage opgaven bliver for bekosteligt.

Vi blev enige om at vi helt sikkert er interesserede i at lave noget effektiv markedsføring, men er nødt til at gøre det selv. Maria lovede at lave flere opslag på Facebook. Vi skal have en snak med alle medlemmer for at få dem med på vognen både ifht. at dele opslag men også med henblik på at sende materiale til Maria på mail mlorenzenm@gmail.com.

Rasmus ringer til medlemmerne og snakker med dem om hvilken form for opbakning det er vi har brug for.

Referat udarbejdet af:
Rasmus Evers
facebook
Brevhoved
MailPoet