Tag-arkiv: Gulerødder

Marinerede grøntsager 4 pers

Denne ret kan laves ud fra næsten alt hvad bonden har at tilbyde i sæson

 Dette er et eksempel på hvad du kan bruge

  • 2 gulerødder
  • ¼ blomkål
  • 16 rosenkål I 1/4
  • ¼ spidskål
  • ½ gul/grøn squash
  • 1 fennikel
  • Kronblade fra morgenfrue eller karseblomster

 Marinade

  • 1 dl. Olivenolie
  • 2 spsk. Citronsaft
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 1 håndfuld frisk persille
  • 1 håndfuld frisk oregano
  • 1 – 2 fed hvidløg
  • Salt og peber

Blend det hele og smag til. Tilsæt evt. mere olie hvis det er for tørt

Sådan gør du

  • Skræl og rens grøntsager
  • Flæk spidskålen og fjern stok
  • Snit den i tynde skiver på foodprocessoren
  • Snit gulerødder i tynde skiver
  • Snit squash i tynde skiver
  • Skær rosenkål i kvarte
  • Bland alle grøntsagerne med marinaden og lad den trække.
  • Smag evt. med salt/citron osv.
  • Pynt med stykker af purløg og groft kværnet peber og blomster

Syrlig gulerodssalat 4 pers.

Det skal du bruge

  • 500 g gulerødder
  • Skal fra 1 citron
  • 2 tsk. Revet ingefær
  • 50 g mandler
  • 3 tsk. honning
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 dl æbleeddike
  • 1 tsk. knust fennikelfrø

Sådan gør du

  • Kog æbleeddike og honning til en let sirup i en lille gryde sammen med citronskal
  • Smag den til med salt og peber, og lad den køle ned.
  • Skræl og riv ingefær
  • Rist mandlerne på en tør pande og hak dem.
  • Skræl gulerødderne og riv dem fint
  • Bland gulerødder, mandler og ingefær, hæld derefter siruppen over og bland det godt.

Pynt evt. med store stilke bredbladet persille

Kyllinger

IMG_0177Blakgårdens lækre økologiske kyllinger er blevet rigtigt populære hos madselskabet på Ewaldsvej i Silkeborg, hvor du kan købe en kyllingesandwich.
Men du kan også bestille hele kyllinger her. Jeg kan tage dem med til Rudolf Steiner skolen eller du kan hente dem her på gården, efter nærmere aftale.
Ring til Janus Sølvsten: 30954643

Wokret med kylling og sprøde grøntsager

Brug de grøntsager, du har ved hånden, når du laver wokmad. Her har vi brugt rødløg, gulerod og peberfrugt, men du kan også bruge fx porre, spids- eller hvidkål, blomkål, bønner, broccoli, selleri, pastinak, jordskok, persillerod, forårsløg, sukkerærter, squash og aubergine.

Tid: 30 minutter. Antal personer: 4

• 2 kyllingefileter
• 2 rødløg
• 4 gulerødder
• 1 gul peberfrugt
• 250 g cherrytomater
• 2 cm frisk ingefær
• 2 fed hvidløg
• 1 spsk raps- eller jordnøddeolie
• 3 tsk majsstivelse
• 1 dl sojasauce

Tilbehør:
• jasminris (beregn 1 dl rå ris per person)

1. Kog risene efter anvisningen på pakken.

2. Skær kyllingekødet i strimler. Pil rødløgene, og skær dem i både. Skræl gulerødderne, halver dem på langs, og skær dem i 2 mm tynde skiver på skrå. Skær peberfrugten ud i trekantede stykker.

3. Halver cherrytomaterne. Skræl ingefærstykket, og skær det i tynde strimler. Pil hvidløget, og skær det i tynde skiver.

4. Varm olien op i en wok/(sautere)pande. Steg kyllingekødet hurtigt på alle sider. Tilsæt alle grøntsagerne undtagen cherrytomaterne, og lad det stege i 5 minutter under konstant omrøring. Tilsæt ingefær og hvidløg, og lad det svitse med et øjeblik.

5. Rør majsstivelse ud i sojasauce, og hæld det i wokken samtidig med cherrytomaterne. Kog retten godt igennem under omrøring, og serverer den direkte fra wokken med ris til.