Referat fra kernegruppemøde 20.02.2019

Dagsorden:
Studie
Tanker om værdigrundlaget
Vedtægter
Handlingsplaner

Til stede: Lisbeth, Rasmus, Janus
Afbud: Stephan, Ina

Studie:

Vi snakkede om kapitlet: Ti skridt mod morgendagens landbrug.
Som de ti skridt bliver fremført i bogen ligger de tæt op imod de biodynamiske principper for gårdsbrug, der principielt går ud på at indrette gården som en individuel organisme, hvor dyr, natur, produkter og afsætning hviler i sig selv. Vi diskuterede grundigt for og imod dyrehold på gården. Vi er enige om, at hvis nye dyrehold skal introduceres på gården, må der være en grunding diskussion af formålet og afvejning mellem herligheds- og rekreationsværdier overfor driftspotentialer eller -begrænsninger og afsætning af produkter hos medlemmerne.

Tanker om værdigrundlaget:

Vi kom kort omkring ændringer diskuteret på forrige møde. Vi fremskyder en yderligere diskussion af værdigrundlaget til et senere møde.

Vedtægter:

Grundtankerne bag strukturen for vedtægter og økonomi for andelssamarbejdet blev forklaret af Janus og diskuteret i gruppen. Janus har taget kontakt til Kooperationen for at få rådgivning i udformning af vedtægter for andelsfællesskaber. Der aftales yderligere møde om dette på et senere tidspunkt. Der blev lagt op til at Kernegruppemedlemmerne deltager i Kooperationens workshop om fællesskabsøkonomier d. 21.03.19 i Løvskal.

Denne workshop er åben for alle interesserede, så hvis andre kundebonde medlemmer er interesserede i at deltage, kan tilmelding ske på: http://kooperationen.dk/projekter/landdistrikter/landdistriktsseminarer/

Handlingsplaner:

Vi påbegyndte arbejdet med handlingsplaner for forskellige tiltag, frem mod en andelsejet Blakgård. Vi aftalte at Janus og Rasmus arbejder vider med disse inden næste kernegruppemøde. Dette for at få tænkt sammenhænge mellem de forskellige processer igennem og for at opstille konkrete handlingspunkter.
De forskellige handlingsplaner vedrører:

  • Udarbejde gode vedtægter
  • Finde finansiering til køb af gården
  • Udarbejde informationsmateriale om andelssamvirket
  • Udarbejde visionen
  • Finde veje for ønsker om at bo i tilknytning til gården
  • Handlingsplan for kulturrum

Skriv et svar