Årets planlægningsmøde foregik i:
Salen på Rudolf Steinerskolen, Stavangervej 3, 8600 Silkeborg
lørdag 6. oktober kl. 13.00 – 16.00

13.00          Gennemgang af budget og fastsættelse af pris

Janus gennemgik det udarbejdede budget for 2019. Der er kun budgetteret med 105 medlemmer til næste sæson, dette kan dog revideres efter tilmeldingsfristen den 31. oktober 2018.
Vi har valgt at sætte tilmeldingsfristen så tideligt, for at have et retvisende medlemstal at planlægge den kommende sæson ud fra.

Prisen for et medlemskab for den kommende sæson (1.april 2019 til 31.marts 2020) blev fastsat til 5142 kr. for voksne, 612 for børn på 3-6 år henholdsvis 961 kr. hvis der er flere børn i familien og det ældste barn er mellem 3-6 år, 1224 kr. for børn på 7-13 år henholdsvis 1922 kr. hvis der er flere børn i familien og det ældste barn er mellem 7-13 år, 2448 kr. for børn over 13 år henholdsvis 3844 kr. hvis der er flere børn i familien og det ældste barn er over 13 år.

13.15           Fremlæggelse af ændringer i kommende sæsons dyrkningsplan.

Der etableres et krydderurtebed som passes af Claudia og Sisse. Krydderurterne er udelukkende til selvpluk, da der ikke er plads til dem i vognen.

Der etableres et ekstra hold agurker, af hensyn til dyrkningssikkerhed og evt. forlængelse af sæsonnen.

Der plantes nogle gule squash blandt de grønne, på trods af at tidligere år har vist dårlige erfaringer med disse.

Janus tilpasser de dyrkede mængder pr. person under hensyntagen til at det har været et meget specielt år, rent vejr medsigt.

Vi dyrker ikke tomater på friland til næste år.

13.30           Valg til kernegruppen

Den nye kernegruppe består af: Stephan Weise, Rasmus Evers, Rose Wiesner, Ina Lauridsen, Lisbeth Münster og Janus Sølvsten

Der var positive tilkendegivelser af at kernegruppens medlemstal nu fordobles.

Tema: Fremtidig organisations struktur og ejerskab af Blakgården

13.40           Beskrivelse af udgangssituationen

Janus beskrev udgangssituationen. Blakgården ejes af Birgitte Sølvsten og drives af Janus som en enkeltmandsviksomhed. Der skal på sigt findes et andet ejerforhold og efter Janus’ ønske også en anden ejerform.

Der blev spurgt ind til hvordan denne ejer form skulle være. Janus svarede at vi nu står ved begyndelsen af en proces som kan lede os hen på at finde en anden ejer form.

13.50           Udarbejdelse af fælles værdier for vores kundebonde fællesskab

Rasmus Evers indledte dette punkt med nogle eksempler på hvilke værdier vi kunne diskutere. Derefter delte vi os i mindre grupper på 4-5 personer.

Der blev diskuteret og delt synspunkter inden for kategorierne: Ejerskab, drift, miljø og produkt.

14.30           Pause

Efter pausen refererede de enkelte grupper deres samtaler som blev samlet på tavlen i punktform:

Her ses de opsamlede stikord som selvfølgelig kun giver mening for dem som var tilstede. Kerne gruppen må arbejde videre med at udarbejde et værdisæt for en kommende organisationsform.

Ejerskab	Produkt	Miljø	Drift
Lyst til medejerskab	Egen værdi	Bæredygtighed	Engagement
Kontinuitet	Smag	Økologi	Glæde
Socialt fællesskab	Sundt	– Madspild	Luksus
Arbejds fællesskab	Overraskelser	– Plastik	Med drift
Velkommen på gården også med børn	Variation	– Transport	Få timer
Socialt ansvar	Bær, blomster, frugt
Socialpædagogiske tiltag	Æstetisk værdi
Hvordan skal den økonomiske konstruktion se ud?
Andele
Fond – søge fonde
Kontakt med jorden
Frivillighed
At leve grønnere
Forpligtigende fællesskab
Videns udvikling

Desuden opstod punktet/spørgsmålet: Hvem tilhører jorden?
Stikordene til dette punkt blev, erfaring, bevidsthed, personlig ejerskab, meningsfuld og udveksling.

15.15           Ønsker, visioner, utopier og behov

Janus og Stephan lagde op til at vi skulle have en brainstorming på hvad et landbrug efter vores ønsker og behov kunne indeholde.

Janus forklarede at hans vision var at skabe et landbrug hvor produktionen blev planlagt efter hvilke ønsker der var blandt medlemmerne. Den enkelte skulle kigge på sit fødevareforbrug, stille sig spørgsmålet: Hvad, af det jeg spiser, kan produceres lokalt?
Ved at tage udgangspunkt i at etablere produktion af det som medlemmerne kan bruge vil det være muligt at skabe en mangfoldig gård med flere ansatte. En rigtig biodynamisk gård indeholder både husdyr, grøntsager, korn og andre afgrøder. Disse elementer i landbruget skaber en naturlig dynamik som vil være til gavn for kvaliteten af de fødevarer som produceres. En dynamik der ikke kan opnås kun ved ensidig grøntsags dyrkning.

Vi samlede følgende input, ønsker og behov:
Frøavl
Heste
Æsler
Hund
Grøntsager
Bier
Lægeplanter
Frugtgård
Bærbuske
Permakultur
Køer
Jagt
Forsamlingshus
Fordybelses grupper
Social økonomisk
Undervisning – skolelandbrug
Biodynamisk
Geder og får
Børnehave
Boliger
Shelter
Woofing
Korn-mel-brød
CO₂ binding
Foredrag

Janus påpegede efterfølgende at han syntes at efter forslaget forsamlingshus, havde brainstormingen ligesom fået en anden retning, som gik lidt mere i at skabe et oplevelses sted.

Stephan sagde at, selvfølgelig skulle det jo være produktionen der var kernen.

Hvordan kan kundebonde fællesskabet fortsætte og udvikles?

Der blev ikke tid til at drøfte dette punkt særskilt, men der var enkelte drøftelser og spørgsmål under vejs.

Der blev nævnt principper som: Alle skal have mulighed for at deltage, også selvom man ikke har mulighed for at bidrage med et større indskud/andelskapital. Der kunne være mulighed for at det blev organiseret som en fælles opsparing, hvor der indbetales noget hver måned fra alle medlemmer.

15.58         Har vi behov for yderligere information?

Janus spurgte om nogle af de tilstedeværende kunne tænke sig at deltage i en fælles udflugt, med besøg hos forskellige gårde med lokal produktion, eventuelt en forbrugerejet andelsgård på Sjælland. Dette var der stor opbakning til.

16.00           Tak for i dag