Informationsmøde 12. maj 2019

Søndag den 12. maj blev der afholdt det første af 2 informationsmøder om overgang til andelseje. Alle kundebondemedlemmer var inviteret og der deltog desuden enkelte andre interesserede.

Mødet blev afholdt i god stemning og konklusionen på mødet er, at der er bred opbakning til at omdanne kundebondefællesskabet til et andelssamvirke med begrænset ansvar.

Dagsorden

  • Præsentation af værdigrundlag.   v/Rasmus Steffansen
  • Præsentation af organisation og principper for et   andelssamvirke, samt besvarelse af afklarende spørgsmål. v/Janus Sølvsten
  • Pause
  • Debat af det fremlagte og samtale om hvilke muligheder et andelssamvirke giver for   medindflydelse og udvikling af nye visioner.   Ordstyrer: Rasmus Steffansen
  • Afslutning

Referatet er skrevet af Janus Sølvsten som sammen med Rasmus Steffansen primært besvarede de mange spørgsmål. Mødets primære formål var at informere om det arbejde kernegruppen har foretaget. Herunder udarbejdelse af vedtægter og værdigrundlag. Da mødets formål ikke var at træffe beslutning, er de enkelte debatører og spørgsmålsstillere ikke nævnt med navn. Referatet er desuden udbygget med yderligere uddybninger af de stillede spørgsmål. Der vil derudover blive udarbejdet et prospekt.

Deltagere: Mette Gryn Bundgaard, Yustina Skytte, Maja Sølvsten, Lone Christensen, Tage Ahler, Jakob Løchte, Mette Lind Kusk, Anette Ørskov, Gorm Sæderup, Nina Løchte, Lisbeth Münster, Rasmus Steffansen, Birgitte Sølvsten, Anne Lange, Grzegorz Kusper, Anny Ørskov, Ai My Tran, Tri Nguyen, Lisbeth Kelm-Hansen, Anna Halborg-Madsen, Bettina W. Mortensen, Andreas Stentoft, Rikke Cæsar Nielsen, Maarten Bijl, Ea Sprogø, Thomas Tolborg, Sisse Lunøe og Janus Sølvsten

Vi indledte med fællessangen: Se det summer af sol.

Præsentation af værdigrundlag.   v/Rasmus Steffansen

Rasmus lagde ud med at præsentere mission, værdigrundlag og vision. Disse er udarbejdet på baggrund af debatten på efterårets planlægningsmøde, sammenstillet og udbygget af kernegruppen. Rasmus fik mulighed for at fremlægge dem, med vægt på de aspekter som han fandt vigtige.

Der var en kommentar om at overskriften på missionen virkede for politisk/ideologisk og måske derfor ikke var helt rammende for virksomhedens eksistensgrundlag. (Overskrift: Vores mission er at virkeliggøre, at Jorden tilhører os alle.)

Andre syntes at det var fint at der meldes klart ud.

Der blev konstateret at ideologien kunne tolkes som værende venstreorienteret. Der blev spurgt ind til om der var tilknytning til nogle politiske partier. Janus svarede at der ikke er tilknytning til nogle politiske partier og at det må stå enhver frit for om man har lyst til at være en del af kundebondefællesskabet, uanset politisk overbevisning i øvrigt.

Missionen skaber rammerne for virksomheden og beskrivelsen er måske i virkeligheden bedre end overskriften.
Beskrivelse af mission:
Formålet med jordbrug er at være et fundament for civilisation, vi har alle brug for ren livgivende føde, samtidig har vi et ansvar for, at jordens, dyrenes og planternes frugtbarhed opretholdes for de kommende generationer.

Derfor har enhver, en naturlig ret til at eje et dyrkbart område, som kan bruges til opretholdelse af dennes liv.

Men da det ikke er formålstjenligt at vi hver især dyrker alt hvad vi har brug for til en sund alsidig kost, giver det bedst mening at oprette fællesskaber, hvor dette varetages.

Den ret som de enkelte mennesker har til at eje et stykke jord, vil vi forvalte i et fællesskab, hvor alle deltagere har demokratisk medindflydelse.

Den aspirerende bestyrelse kigger efterfølgende på om de kan komme frem til en mere rammende/dækkende overskrift.

Visionen blev der gået forholdsvist hurtigt hen over, da detaljerne ikke er færdigudviklede. Denne forventes videreudviklet efter at vi har stiftet andelssamvirket. Visionen bør udvikles i tæt dialog med andelshaverne og kundebondemedlemmerne.

Rasmus konstaterede at værdigrundlaget efter hans mening var næsten selvindlysende og at det derfor var svært at komme med argumenter imod det. Men opfordrede til at mødedeltagerne ytrede eventuelle indvendinger. Der var ingen yderligere indvendinger til værdigrundlaget.

Rasmus viste et oversigtskort over Blakgården og fremhævede nogle af de forskellige udviklingsmuligheder der har været debatteret på planlægningsmøder og i kernegruppen. Mange fandt det positivt at der var gode muligheder for udvikling af andelssamvirket på Blakgården.

Præsentation af organisation og principper for et   andelssamvirke

Janus gav først et kort overblik over andre andelsorganisationer i Danmark.

Janus forklarede den nuværende organisation af kundebondefællesskabet. Med planlægningsmøde og forskellige grupper.

Kundebonde er også et forsøg på at udvikle en løsning på biodiversitets, klima- og miljø krisen. Samtidig med at vi får sundere fødevarer. Dette gør vi ved at skabe landbrug som har en større mangfoldighed, både menneskeligt og produktionsmæssigt. De biodynamiske principper kan her komme os til hjælp.

Et vigtigt aspekt er dog, at sådanne landbrug har en så stor kompleksitet og arbejdsbelastning, at de ikke kan ledes/drives af ét menneske alene. Derfor er de forskellige grupper og enkeltpersoner nød til at tage medansvar på gården. Dette udelukker ikke at dem, der står i en livssituation hvor de pt. ikke har mulighed for at bidrage med den nødvendige indsats og støtte til den fælles virksomhed, alligevel kan være med.

Vi er allerede godt i gang med at etablere de forskellige grupper.

Derefter forklarede Janus mulighederne for at investere i kundebonde andelssamvirket.

For at blive andelshaver skal man minimum investere 5000 kr. De første 5000 kan først udbetales når andelssamvirket er gældfrit.

Hvis der er kundebonde medlemmer der ikke ønsker eller ikke har råd til at blive andelshavere på nuværende tidspunkt, skal de spare 75 kr. op om måneden. (Dette kan ses både som en ekstra betaling eller som en rabat for andelshavere, alt efter hvad man syntes bedst om.)

Hvis der opstår driftsoverskud nok til at bestyrelsen vurderer at det vil være forsvarligt at udlodde dividende, kan den disponere 35% af årets driftsoverskud til dette. Idéen om dividende understøtter virkeligheden i at det er kundebondemedlemmernes virksomhed og hvis de gør en særlig aktiv indsats for at støtte virksomheden kan det være til deres egen økonomiske fordel. Dividende opspares på andelshaverens indskudskonto og de første 6000 kr. kan først udbetales ved udtræden af andelssamvirket.

Andelshavere har også mulighed for at indskyde beløb ud over de 5000 kr. og det vil være nødvendigt at der også er andelshavere der gør det, hvis vi skal realisere vores mål om at købe Blakgården.

Vi har i vedtægter sat en grænse på 200.000 kr. for yderligere indskud. Du kan altså højst indskyde 205.000 kr. i alt. Dette har vi gjort for at der ikke skal opstå for store spændinger mellem forskellige interesser i andelssamvirket. Den enkelte andelshaver kan anmode om at få sit yderligere indskud udbetalt igen. Bestyrelsen skal muliggøre dette indenfor 3 år. I denne konstruktion ligger der en fare for andelssamvirkets beståen, hvis bestyrelsen ikke kan finde andre andelshavere der ønsker at lave yderligere indskud. Andelsindskud ud over 11.000 kr. (Det grønne) forrentes af driftsoverskuddet med nationalbankens fastsatte diskontorente +2%. Det kan altså vise sig at også at være en økonomisk fordel at investere i andelssamvirket sammenlignet med afkastet på obligationer. Men enhver må tage sine egne vurderinger af risikoen.

Besvarelse af afklarende spørgsmål

De regler du beskriver er noget i har lavet?
Ja.

De kan altså senere også laves om eller rettes til?
Ja, inden for de rammer der er i dansk lovgivning.

Kan man sælge sin andel?
Nej, man kan ikke sælge sin andel. At være andelshaver er et personligt forhold mellem den enkelte og andelssamvirket. Der er desuden behov for at andelssamvirket sparer op til at kunne købe gården. Hvis udtrædende andelshavere kunne sælge deres andel til nye kundebondemedlemmer ville der aldrig ske en opsparing af andelskapital. Desuden er det ikke tilladt ifølge lovgivningen.

Kan en andel gå i arv?
Nej, en andel kan ikke gå i arv. Arvingerne kan dog anmode om at få andelen udbetalt, dette kan først ske når andelssamvirket er gældfrit eller opløses. Det vurderes som usandsynligt at andelssamvirket nogensinde bliver gældfrit.

Er der så mere tale om en donation?
Både og, det er at sammenligne med en investering i en virksomhed. Du bliver jo medejer af virksomheden og kan være med til at tage vigtige beslutninger.

Kan det være et problem hvis der er mange tidligere kundebondemedlemmer som ønsker deres andel tilbage. De vil måske stemme for opløsning på generalforsamlingen?
Vi har taget højde for dette ved at det kun er dem der er andelshavere og kundebondemedlemmer der har stemmeret.

Kan andelshavere komme til at hæfte for virksomhedens gæld?
Nej, den enkeltes økonomiske ansvar begrænser sig til den indskudte kapital. Det ligger i den planlagte virksomhedskonstruktion. (Andelssamvirke Med Begrænset Ansvar A.M.B.A.)

Er boligen en del af gården?
Ja, andelssamvirket kommer til at drive gården som om det ejede den. Det vil sige med ægproduktion, kundebondefællesskab, slagtekyllinge produktion, øvrig markdrift og udlejning af bolig. Derudover kan der jo komme nye produktioner til, som ønskes af medlemmerne.

Skal børn være andelshavere?
Nej, kun de voksne.

Er det besluttet at drive det som en andelsgård?
Ja, det er besluttet at vi overgår til at drive gården som et andelssamvirke fra 01.01.2020. Jo flere der vælger at være andelshavere fra starten, jo lettere bliver det.

Kan Janus sige op?
Ja, der vil være tale om et ansættelsesforhold mellem andelssamvirket som er den fælles virksomhed og alle medarbejdere der arbejder på gården. (Kommentar fra salen: vi har ikke slaveri i Danmark)

Kan det være et problem?
Ja, der er eksempler på kundebondefællesskaber som i en periode har været uden landmand/gartner. Når de finder en ny så kommer det oftest godt i gang igen. Det bedste er selvfølgelig hvis man kan lave en glidende overgang og det vil derfor være godt at få tilknyttet flere kvalificerede medarbejdere til gården.

Har Janus andre planer end at drive Blakgården?
Nej. Men ville ikke have noget imod at gå lidt ned i arbejdstid.

Det blev pointeret at det også er vigtigt med en kvalificeret bestyrelse, som kan foranledige at der kommer en ny leder til hvis det på et tidspunkt bliver nødvendigt. Der var desuden en snak om vigtigheden af at få flere mennesker tilknyttet Blakgården. Nogle har svært ved at forestille sig at kundebondefællesskabet skulle kunne fortsætte uden Janus.

(Referentens bemærkning: Et spørgsmål udeblev i debatten, men kan eventuelt stilles til næste møde.
Hvad vil kundebondemedlemmerne gøre for at motivere de til enhver tid ansatte landmænd/gartnere til at arbejde, når motivet om profitmaksimering fjernes?)

En enkelt påpegede at kundebondefællesskabet kunne opleves lidt usmidigt, hvis man afholder sig selv fra at købe andre fødevarer end grøntsager og æg fra Blakgården. Her har man jo allerede betalt for dem. Ved at blive andelshaver binder man sig økonomisk endnu mere op på Blakgårdens kundebonde.
Det er rigtigt, men det kan også give et større tilhørsforhold at man er med i et fællesskab, som har en større fælles mission. I øvrigt står det jo enhver frit for også at købe fødevarer andre steder.

Der var mange der roste de gode tanker og konceptet, vi er first movers og det kan kun gå for langsomt med at komme i gang. Det vil sikkert komme flere lignende initiativer i fremtiden.

Vi talte om strøelsen på kontingentet for sæsonen 2020. forslaget er at kontingentet er 450 kr. for dem der ikke er andelshavere og 375 kr. for dem der er andelshavere.

(Referentens bemærkning: I følge de udarbejdede vedtægter skal vi overgå til en anden måde at fastsætte kontingent. Ved hjælp af en budrunde på planlægningsmøderne. Dette introduceres først til sæsonen 2021. Vi har for enkelhedens skyld valgt ikke at forklare dette på disse informationsmøder, medmindre der spørges ind til det.)

Der var enighed på mødet om at det lød som en fornuftig størrelse på kontingentet. Det ligger inden for rammerne af hvad deltagerne har mulighed for at betale. Den foreslåede prissætning gav en vis ro i forsamlingen. Der var enighed om at nogles bekymring, om at der ville være for stort frafald af kundebondemedlemmer i forbindelse med overgangen til andelseje, med denne prissætning var ubegrundet.

Ulempen ved hele konstruktionen er at de lave priser på kontingent og andele giver en meget lang tidshorisont for opsparing til at kunne købe gården. Derfor var der flere mødedeltagere der foreslog at der blev søgt fonde som vil støtte vores virksomhed. 2 mødedeltagere meldte sig til at lave 2 forskellige fondsansøgningsgrupper. En gruppe der søger penge til at skrive og udgive en bog og lave yderligere informationsmateriale om kundebonde og en anden gruppe der søger penge til at købe gården. Begge grupper oprettes kun på betingelse af at der er andre der vil være med til det. Meld dig til Janus for at komme med i en af de 2 fondsansøgningsgrupper.

Inden Rasmus afsluttede mødet gjorde han meget ud af at få spurgt om der var flere reservationer eller betænkeligheder. Det var der ikke. På baggrund af dette og den gode stemning på mødet konkluderes det at der er bred opbakning til planerne om overgang til andelseje.

 

Skriv et svar