Alle indlæg af Maria L. Højgaard

Rødbeder del 3

Rødbeder i køkkenet

Rødbedens næringsstoffer og kemi
Rødbeden er en meget sukkerholdig grøntsag, der indeholder lidt af de fleste vitaminer og mineraler, her er et lille udvalg:

Næringsindhold pr. 100 g

https://frida.fooddata.dk/ShowFood.php?foodid=43&342>

Rødbeden indeholder særligt farvestoffet betanin, som 10-14% af den normale befolkning ikke kan nedbryde, hvorfor urinen bliver rødfarvet, efter at de har spist rødbede. Det er helt ufarligt.

De aflange rødbeder har muligvis et lidt højere nitratindhold end de runde, hvilket kunne være grund til at vælge de runde (naturlige grøntsagsbakterier laver nitrat om til nitrit, der er sundhedsskadeligt). På Blakgården tilbydes derfor primært de runde, men også ét hold af de lange kommer om efteråret, særligt tænkt til syltning.

Opbevaring og holdbarhed
Rødbeder holder sig bedst efter høst ved en temperatur på 3-4° C og 95-100% luftfugtighed, hvor de kan holde sig i op til et halvt år. I køleskabet kan de holde sig 1-2 måneder. I stuetemperatur kan de holde ca. 1 uge.

Rødbeder kan også fryses ned. Det gøres bedst ved at koge dem, pille skrællen af, skære dem i passende stykker og så fryse dem ned. Ved optøning kan de dog blive bløde.

Ideer i køkkenet
Både knolden og toppen kan anvendes enten kogt, syltet eller friske i fx en salat. Det er smart at koge rødbeden med skræl, da skrællen holder på farven, så den ikke mister så meget af farven under kogningen. Derudover kan syre (fx eddike) også være med til at holde på farven.

Rødbede er en meget alsidig grøntsag i køkkenet. Den kan stort set bruges til alt fx: suppe, lasagne, gryderet, salat, kage, dessert, brød, pizza (i dejen eller revet som fyld), syltet, bagte rodfrugter, juice, vin osv.

Her er det virkelig fantasien der sætter grænsen.

Rødbede-squash-kødfri lasagne

 

 

 

 

 

Kilder

https://videnommad.dk/leksikon/vis_leksikon.php?id=73

http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Gr%C3%B8ntsager_og_krydderplanter/r%C3%B8dbede

https://da.wikipedia.org/wiki/R%C3%B8dbede

http://madpyramiden.dk/roedbede

https://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/rodfrugter/1024.html

https://frida.fooddata.dk/ShowFood.php?foodid=43&342

Rødbeder del 2

Rødbeder på Blakgården

Janus har et stort hjerte for sine grøntsager og os kunder med et ideal om at kunne få mængden og variationen af grøntsager til at matche vores forbrug og ønsker – dette har dog vist sig særligt vanskeligt med rødbederne.

Lige nu er der friske runde robuschka rødbeder til kunderne på Blakgården. Janus har sået dem tidligt, da nogle medlemmer har givet udtryk for, at de ønsker rødbeder om sommeren også. De runde rødbeder er også sået senere sammen med lange rødbeder, gule rødbeder og bolsjebeder til at høste fra omkring september.

Rødbederne i deres kasse i vognen

Hvis du har fået en af disse runde rødbeder med hjem på det seneste, har du måske bemærket, at rødderne på de tidlige rødbeder er lidt deforme i forhold til en normal rødbede. Det skyldes, at de tidlige rødbeder er forspiret i potter, hvor pladsen bliver lidt trang for rødderne, men det er rent kosmetisk.

Det er sådan med rødbedefrø, at hvert frø har flere kimanlæg, så der vokser flere rødbeder ud af ét frø. De senere rødbeder er sået direkte i marken og siden tyndet ud i. De tidlige er sået i potter indendørs, og siden er alle planterne sået ud i marken. Her bliver de ikke tyndet ud i, da de nemt kan skilles ad og sættes med større mellemrum i marken. Så selvom de måske ser lidt sære ud ved roden, så smager de stadig godt og vokser godt.

Måske også lidt for godt, da de ikke bliver spist helt så meget som forventet. Der er i år plantet 60 m, og hidtil kun høstet omkring de første 4-6 m. Noget kunne altså tyde på at 60 m er for meget – vi kunder spiser ganske enkelt ikke så mange rødbeder lige nu. Set i en større sammenhæng kan 60 m også være ganske fint, da Kunde-bonde-fællesskabet i år måske blot er mærket af, at der faktisk har været rødbeder tilgængelige de sidste 12 mdr. – det er altså ikke helt så spændende mere, og derfor høster vi måske heller ikke helt så meget lige nu?

Uanset hvad er der mange overvejelser omkring disse rødbeder i forhold til næste år, som Janus er yderst opmærksom på. Dog er Janus lidt bekymret for de nuværende rødbeder, da de kan ende med at blive så store, at smagen forringes og konsistensen bliver let træet – og derfor kan han blive nødt til at kassere dem på et tidspunkt (hønsesnack). Rødbedernes diameter er lige nu på størrelse med en stor underkop.

De sidste sæsoner har det vist sig, fortæller Janus, at selvom små rødbeder egentlig er ret lækre fx at koge hele og spise som en kartoffel, så tager vi kunder dem faktisk ikke rigtig med hjem. Vi tager de største rødbeder og lader de små ligge, og når de stakkels små efterladte rødbeder begynder at tørre ud? – ja, så gives de også til hønsene.

Vil du være med til også at spise små rødbeder?

 

Rødbeder del 1

Almen viden om Rødbeden

 

Taxonomisk navn:
Beta vulgaris

Specifikke sorter på Blakgården
Robuschka (runde)
Forono (lange)
Burpees golden (gule)
Tondu di Chioggia (Bolsje)

Hvad er rødbede?
Rødbeden hører til bedeslægten i amarantfamilien, hvor bl.a. også spinat hører til.
Den er en toårig plante, der det første år danner blade og rod og det efterfølgende år sætter frø. På Blakgården gøres der dog ikke noget ud af at lave frø selv, hvorfor alle rødbederne høstes som et-årige.

Former og farver kan variere en del i rødbedefamilien. De kan være aflange og cylindriske eller mere eller mindre runde. De kan både være gule, hvide, bolsjestribet, røde eller sorte.

Rødbeder er bedst, når de er mellemstore, faste og ikke træet – uanset form og farve. Læs videre Rødbeder del 1

Dronningemord på Blakgården?

De seneste uger har der været en del konspiration om at myrde den gamle dronning i den første bistade på Blakgården. Hun er ved at være en gammel bi (2 år) – og gamle bier yngler mindre. Det der har holdt hende i live hidtil er, at hun faktisk er en rigtig dygtig dronning, der stadig lægger forholdsvis mange æg – om end det begynder at dale. (Bloggen fortsætter efter billedet)

Dronningebi nr. 1 har fået malet en blå plet på sig – kan du finde hende?

På nuværende tidspunkt er der 4 bistader på Blakgården, hvoraf de 3 indeholder hver deres bi-familie. I den fjerde lever en lille flok lovløse bier, hvor én ikke-royal-uddannet arbejderbi leger dronning og går og lægger ubefrugtede æg hulter-til-bulter i bistaden. Det er noget værre rod hun laver, for foruden den usystematiske æglægning, så bliver de ubefrugtede æg til droner (han-bier), som er nogle dovne skabninger, der ikke bestiller andet end at spise den smule honning, de få arbejdsbier skaffer. Det er altså et dødsdømt projekt den “dronning” har gang i og med tiden vil bistadet uddø. Derfor bliver der talt om, at Dronningebi nr. 1, i stedet for at blive henrettet, kan blive flyttet til det fjerde bistade og fortsætte arbejdet der, til hun dør eller bliver dræbt naturligt af hendes arbejderbier. Når en dronning stopper med at lægge æg, opfostrer arbejderbierne nemlig selv en ny dronning og dræber eller udstøder den gamle.

Janus er forholdsvis ny i honningproduktionen, men han har et godt netværk, hvor en gammel bekendt biavler (Niels) hjælper ham med at vurdere og vejlede i, hvad han skal gøre.

På Blakgården bliver der slynget honning 1-2 gange pr. år. Nektar er egentlig honning i sig selv, bare en meget våd honning, der indeholder 30-40% vand. Færdig honning indeholder kun omkring 18% vand. I bistadet bliver nektaret blandet med enzymer fra biernes spyt og “indkogt” til honning. Honning er arbejderbiernes mad, som vi mennesker principielt stjæler. Dog er det ikke helt så galt, da bierne producerer langt mere honning, end de kan spise – vi tager overflodet og siger pænt tak til bierne.

Bistade nr. 1

Men hvad så med dronning nr. 1? Skal hun leve eller dø?

Janus og Niels blev d. 6. juli enige om, at hun får lov at leve. Det fjerde bistade er blevet tømt for rebeller og omkring 14. juli holder dronningen i bistade 1 flyttedag. I praksis kommer det til at foregå sådan, at den plade, dronningen er på, flyttes over i det fjerde bistade sammen med 2 andre tavler fyldt med arbejderbier. Det er nødvendigt med 3 plader, for at familien stadig er stor nok til at kunne klare sig på denne tid af året. Foregik flytningen i maj ville én plade have været nok, da yngelproduktionen her er højest.

Men hvad så med de resterende bier i det første bistade? Ja, se det er et rigtig godt spørgsmål. Mulighederne er, at de selv skal have lov at lave en dronningebi de efterfølgende uger, eller Janus skal købe en dronning og give dem. Denne beslutning er stadig ikke taget, da Niels lige vil konferere med en mere professionel biavler, om hvad der egentlig er bedst at gøre i denne situation.