Af: Majbrit Terkelsen
Janus Sølvsten overtog i 2014 Blakgården ved Sminge Sø i nærheden af Silkeborg efter sin mor, der har drevet gården siden 1982. Gården har været drevet økologisk siden 1990, og produktionen består i dag af både æglæggende høns og plante- og grøntsagsproduktion. Lige inden generationsskiftet fik gården foretaget en RISE-bæredygtighedsanalyse, som led i et bæredygtighedsforløb, søsat af Seges i samarbejde med DLBR-konsulenter. Siden da har Janus fået udarbejdet en handlingsplan med fokus på de bæredygtighedsparametre, gården ikke scorede så højt på i analysen, og som det gav mening for Janus at ændre. I slutningen af 2016 skal der laves en ny RISE-analyse for at vurdere, hvorvidt forløbet har forbedret bæredygtigheden på bedriften.
Driver selv jorden
Inden Janus overtog gården, var jorden forpagtet ud, og det var udelukkende æg, der blev produceret på gården. Det gjorde næringsstofbalancen skæv, og det var et af de svage bæredygtighedspunkter, analysen kom ud med. Siden Janus kom til, har han selv drevet jorden og har et maskinsamarbejde med en nabobedrift. Det helt springende punkt for gården kom, da Janus i 2015 tog en halv hektar ud af det traditionelle sædskifte for at dyrke grøntsager i et kundebonde fællesskab.
Medlemmer får indflydelse
I korte træk er Kundebonde-konceptet bygget på tanken om solidarisk landbrug, hvor der bliver skabt et fællesskab omkring et landbrug.
– Støttemedlemmer er almindelige forbrugere, der ønsker større indflydelse og indsigt i, hvor deres produkter kommer fra, forklarer Janus Sølvsten.
Forbrugerne eller kundebonde-medlemmerne, som Janus kalder dem, giver et årligt indskud, inden sæsonen går i gang, og kan til gengæld hente friske grøntsager fra gården resten af sæsonen. Variationen af grøntsager er stor for at strække sæsonen så langt som muligt.
Pris på bæredygtighed
RISE-analysen ser Janus Sølvsten som et værktøj, der gør bæredygtighed til noget håndgribeligt i produktionen.
– RISE-analysen giver mig en troværdig mulighed for at vise medlemmerne, hvor bedriften kunne bruge et bæredygtighedsløft, og samtidig give et bud på, hvad det vil koste for fællesskabet. På den måde er medlemmerne med til at tage stilling til, i hvilken retning produktionen skal gå, fortæller Janus Sølvsten, der i øvrigt synes, at kløften mellem landmand og forbruger generelt er blevet for stor:
– Jeg tror, de fleste forbrugere har svært ved at overskue og forstå de store landbrugsproduktioner, hvad enten de er konventionelle eller økologiske. De opgiver måske at sætte sig ind i, hvad der er muligt i landbruget, og på den måde ender producenter og forbrugere med at stå uforstående over for hinanden. Netop denne problemstilling, mener han, at Kundebonde Fælleskabet kan bidrage positivt til.
Grøntsager i traileren
Støttemedlemmerne forpligtiger sig til at aftage avlerens produkter, og på den måde opnås en direkte kontakt mellem landmanden og forbrugerne. Grøntsagerne bliver sorteret, kommer i kasser og opbevares i en køletrailer på Blakgården. Medlemmerne kan komme på gården og hente grøntsager, men traileren bliver også kørt ind til Silkeborg to gange om ugen.
– Det er jo ikke rigtig bæredygtigt, at alle medlemmer skal køre ud på gården, hver gang de skal hente grøntsager og æg, derfor kommer traileren til Silkeborg.
Janus har planer om at få kvæg ind på bedriften som led i at gøre produktionen mere alsidig og øge biodiversiteten, som også vil tilgodese bæredygtigheden. Forslaget skal vedtages i fællesskabet, hvis det skal indgå i Kundebonde-konceptet på gården.