Landbrugselev Gabriella

Hej Alle sammen,

Jeg hedder Gabriella, og jeg er så heldig at kunne være landbrugselev Gabriellahos Janus Sølvsten. Min praktikperiode på Blakgården er en del af min landbrugsuddannelse og jeg bliver ”global organic farmer” fra Kalø Økologiske Landbrugskole, når jeg er færdiguddannet om 2 år.

Jeg startede på Blakgården i slutningen af februar, og skal arbejde her til ultimo september. Mine opgaver på gården består af at passe de æglæggende høns og at samle æg. Om eftermiddagen arbejder jeg med diverse opgaver mest på grøntsagsmarken.

Jeg er rigtig glad for mit arbejde, og lærer en masse hver dag. Jeg glæder mig til at kunne bidrage til produktionen af dejlige grøntsager og æg til medlemmerne af Kundebonde fællesskabet og håber at møde jer til Kundebondedagene.

Med venlig hilsen

Gabriella

Forår på Blakgården

Bi på flyvebræt

Honning bierne flyver nu på de luneste dage.
Det ser ud som om vores 2 bifamilier i modsætning til mange andre bier i Danmark har overlevet vinteren.
Bidød er et omsiggribende fænomen som særligt i de seneste år er taget til. Årsagerne er sikkert mange men der rettes særlig fokus på brug af sprøjtemidler, manglende blomster i kulturlandskabet og sygdomme overført af varoamiden som mulige forklaringer.
Niels som har hjulpet bierne her på Blakgården i gang har mistet alle sine bifamilier i denne vinter.

Vi kan glæde os over at have flere økologiske landmænds marker i nærheden af Blakgården, men jeg vil også forsøge at hjælpe bierne ved at udså honningurt, boghvede og andre blomster. Dette hjælper også den vilde population af bier og andre insekter.
Har du ideer til hvordan og lyst til at hjælpe med at gøre gården endnu mere attraktiv for bier, så sig bare til.

Tidlige kartofler

Selvom jordtemperaturen kun er ca. 5-6 grader har jeg alligevel vovet pelsen og lagt de første nye kartofler. De er efterfølgende blevet dækket med fiberdug for at opvarme jorden hurtigere.
Der er ligeledes blevet udbragt kompost på de bede der skal tilsås og tilplantes først, desuden er jorden er blevet løsnet.

Hvidløg

Hvidløgene har klaret vinteren godt og har også fået et lille drys kompost. Komposten fremstilles af snittet græs, kløver, halm, flis og hønsegødning, der tilsættes præparater som starter og regulerer komposteringsprocessen. Disse præparater fremstilles af egebark, mælkebøtter, røllikeblomster, kamilleblomster, brændenælder og baldrianblomster.
Komposteringen tager typisk trekvart til et år, men ville kunne gå hurtigere hvis den oftere blev luftet, hvilket dog kræver ekstra maskinkraft.

Salatplanter

På dette billede ses de små salat og porreplanter som står i drivhus.
Salatplanterne vil være klar til udplantning inden for de næste 14 dage, så vi må håbe at det gode vejr fortsætter.

I den kommende uge skal der desuden sås hvede, gødes med humuspræparat og sættes løg.

Referat af Planlægningsmøde 19. november 2016

Dagsorden:
11.00
     Oplæg om bæredygtighed
v/ Henning Sørensen

12.00    Fremlægning af årets drift og resultater
v/ Janus Sølvsten

12.30     Pause

13.00     Præsentation af budgetforslag m.m.
Drøftelse af budgetforslaget og bagrunden for dette
Drøftelse af prisen for børn, skal vi betale for ældste barn eller pr. barn?

13.45     Gennemgang af kundebondeaftalen

14.00     Beslutning om kommende sæsons afgrøder.

Ønsker til fremtidige afgrøder og produkter

14.30     Valg af medlemmer til Kærnegruppen

14.45     Afrunding af mødet.

Referat af Planlægningsmøde for Blakgårdens Kundebonde-fællesskab 19/11 2016

Til medlemmer af kundebonde fællesskabet.

Der blev afholdt det årlige planlægningsmøde i Kundebondefællesskabet i medborgerhuset i lørdags.

Her er et kort referat af de drøftelser og beslutninger der var væsentlige på mødet.

Der var ca. 35 fremmødte til mødet, både medlemmer og andre interesserede.

Mødet startede med Henning Sørensen der fremlagde en bæredygtigheds analyse af Blakgården. Henning benytter sig af en analyse der hedder RISE, med den vurderes økologiske landbrugs helhedssituation. Overordnet set er Blakgården bæredygtig. Der kan med fordel forbedres på antallet af dyreracer og en forbedret økonomi.

Kernegruppen har sammen med Janus fået en længere gennemgang af analysen og har arbejdet videre med nogle oplæg til at gøre Blakgården mere bæredygtig og dermed også en endnu mere sund og veldrevet bedrift.

Forslagene kommer senere i referatet.

Gennemgang af sæsonen og regnskab for indeværende sæson v. Janus:

Se regnskabet i vedhæftede bilag. Klik her.

Sæsonen er dyrkningsmæssigt gået rigtig godt. Der er mange grøntsager og de er vokset godt.

Der har været enkelte uheldige ting og især er der en del gulerødder med orm i. De er fra den sidste såning og der er ikke ormeangreb i samme grad  i de gulerødder der er lagt på lager til vinteren.

Spidskålene er blevet meget store, men det er pga. at det er en sort der kan bruges til vinteropbevaring. Det er ikke muligt at høste dem tidligere, da spidskål skal dyrkes i et bestemt antal dage.

Ved sæsonens start var der 63 voksne medlemmer og målet var at blive 100 i løbet af sæsonen.

Det er vi kommet op på nu, men der har været en længere periode hen over sommeren hvor der ikke var 100 medlemmer og det har betydet at der ikke var indtægter nok i løbet af sæsonen.
Dette er sammen med øgede udgifter til arbejdsopgaver i marken årsagen til at der ser ud til at være et underskud på ca. 80.000 kr. i denne sæson. Underskuddet vil blive dækket af den øvrige drift på Blakgården.

Kærnegruppen har sammen med Janus udarbejdet forslag til at rette op økonomien i kundebonde fællesskabet, så vi ikke fremover får underskud.

Spørgsmål til Janus efter fremlæggelsen:

Kan traileren komme før kl 11 fremover? Det tager lang tid at høste og fylde traileren, så det kan ikke lade sig gøre.  Traileren vil fremover være en gang om ugen på Steinerskolen i vinterperiden og 2 gange om ugen i sommerperioden, hvor der er mere bladgrønt der ikke kan holde sig så længe.

Der var også ønske om at Janus sender mail ud til medlemmerne når der er meget af en afgrøde, fx at der er mange fenikel. Det vil være rart at vide og samtidig kan vi som medlemmer bidrage til at høsten bliver spist. Det vil Janus være mere opmærksom på.

Næste sæsons budget:

Kærnegruppen har arbejdet ihærdigt på at sikre en bæredygtig økonomi og rimelige arbejdsforhold i Kundebondesamarbejdet.

Der er behov for at ansætte en faglært gartner, da der er en del arbejde i marken som kræver en faglig indsigt. Det er ikke muligt at dyrke som stordrift, da det væsentlige er flere forskellige afgrøder og ikke effektiv høst på en gang.
kærnegruppen fremlægger 2 forskellige budgetter.

Se budgettet her.

Det første indeholder den arbejdskraft som vi vurderer som nødvendig, men det kræver en væsentlig stigning i årlig betaling. 6000kr årligt pr voksen i modsætning til de nuværende 4100kr.  Vi er bekymrede for at det betyder at flere medlemmer vil melde sig ud og så hænger budgettet stadig ikke sammen.
Derfor er der udarbejdet et alternativt budget hvor nogle af arbejdsopgaverne er lagt ud til medlemmerne for at holde prisen nede.

Dette budget giver en årlig betaling pr voksen på ca. 5000 kr. årligt, dvs. en stigning på mindre end 100 kr. pr måned. Kærnegruppen har undersøgt priser på økologiske grøntsager i Rema1000 og Kvickly og 5000 kr. årligt svarer til hvad man skal betale for et årligt forbrug af de samme grøntsager som man kan få i supermarkederne.
Det praktiske arbejde for medlemmerne er ansvaret for at vedligeholde en række grøntsager på 90 meter pr voksen. Lugningen vil max kræve 2-3 timer ad gangen 2-3 gange pr sæson. Hvis det ikke er muligt fysisk at påtage sig denne opgave er det muligt at få andre opgaver. Hvis man ikke har tid eller mulighed for at hjælpe med det praktiske arbejde koster det 1000 kr. ekstra årligt, da vi så skal bruge lønnet arbejdskraft til at løse opgaverne.
På planlægningsmødet var der bred enighed om at vi vælger løsning nr. 2 med 5000 kr. årligt og praktisk arbejde til medlemmerne.

Det praktiske arbejde erstatter ikke kundebondedagene som fortsat vil blive tilbudt.

Flere medlemmer kommenterede at de synes at konceptet med Kundebonde er meget vigtigt for dem og nærheden og kvaliteten af grøntsagerne var mere afgørende for dem end prisen. Det er fortsat muligt at betale mere end det fastsatte årlige pris. Det kan man gøre i aftalen som er vedlagt dette referat.

Betaling for børn:

Der blev fremlagt 2 modeller for at betaling for børn. Den ene var at betale for hvert barn i familien, da en familie på 5 spiser mere end en familie på 3. Alternativet var at fastholde betalingen for ældste barn. Der var meget debat for og imod begge forslag og til sidst blev det valgt at man selv kan bestemme hvilken en af modellerne man betaler efter. Det giver dog en risiko for underskud, hvis alle børnefamilierne vælger den model der er billigst, så vil det være vanskeligt at få budgettet for næste år til at hænge sammen. Marker venligst på aftalen om du har valg den ene eller den anden løsning.

Fremtidige muligheder for tilkøb til kundebondeaftalen.
Slagtekyllinger:

Janus har slagtekyllinger på gården og det er nu muligt at bestille disse kyllinger allerede ved indgåelse af sæsonaftalen.

Der er behov for sikkerhed for afsætning af kyllingerne, da det ellers vil være for stor en økonomisk byrde for gården.

Derfor kan man vælge hvor mange slagtekyllinger man ønsker til næste sæson. Hvis man ønsker en om måneden skal man skrive 12 stk. Det er muligt at hente kyllingerne fra de er blevet slagtet og så løbende hen over sæsonen.

Afregningen af kyllingerne foregår sådan at man hvis man bestiller 12 kyllinger køber gennemsnitsvægten af 12 kyllinger. Det kommer til at stå på et skema på Blakgården, der hvor man kan hente kyllingerne. Når man henter en kylling skal man trække vægten af kyllingen fra det samlede antal kg man har bestilt. Det er væsentligt at man er opmærksom på at få antallet af kg til at gå nogenlunde op, så man ikke står med et halvt kg til sidst. Hvis det skulle ske kan man dog overføre det til næste års aftale.

 Slagtekvæg:
Det vil gavne bedriften hvis der også kommer gødning fra 4-benede dyr, jvf bæredygtighedsanalysen.

Derfor vil der fremover være mulighed for at købe 1/8 jersey stud.

Det foregår på den måde at der indkøbes en ”amme ko” og 3 jerseykalve. Jersey er valgt da der aflives mange nyfødte kalve årligt for at sikre en mælkeproduktion og kalvene er ikke rentable i en storproduktion. På et lille sted som Blakgården vil det være fint at have jerseykalve.

Medlemmerne skal betale over 2 år for at købe 1/8 stud. Det fremgår af aftalen for næste sæson. Baggrunden for at det løber over 2 år er at studene skal have tid til at vokse sig store nok til slagtning. Janus vil indkøbe kalve svarende til de bestillinger der i aftalerne og sørge for pasningen af dem. Når de skal slagtes om efteråret vil der blive meldt en dato ud for afhentning. Det er kun muligt at få kødet fersk og finparteret, så man ikke selv skal gøre andet end at komme kødet i fryseposer og fryse det ned.
Det kan være meget svært på forhånd at sige hvor meget hver 1/8 del vejer, da det afhænger af hvor hurtigt dyrene vokser. Men vi håber at der vil være ca. 20 kg hvoraf ca. 3 kg er suppeben pr. andel.

Forarbejdede grønsager:

Nogle grøntsager som fx squash vokser eksplosivt i en periode og det er ikke muligt at få spist det hele på en gang. Derfor anbefaler Janus at vi tager stilling til hvor mange glas af forarbejdede grøntsager vi ønsker at købe, da han kan sørge for produktionen med det samme at der kommer overproduktion. Det tager meget tid for Janus i en travl periode, når han skal skrive ud til medlemmerne og have svar på hvor mange der ønsker fx relish.

Derfor har vi fremover mulighed for at bestille ved aftalen for næste år.

Valg til Kærnegruppen:

Der var ingen der ønskede at stille op på planlægningsmødet, men der er fortsat mulighed for at melde sig til kernegruppen.
Der vil også blive mindre opgaver som at udarbejde et skema over hvilke medlemmer der har hvilke opgaver i marken og lignende.

Kærnegruppen består fortsat af Maarten, Christine og Linda. Vi mødes ca. 1 gang om måneden i 2 timer.

Kærnegruppen vil fremover sende referater ud fra møderne så medlemmerne er mere orienterede om driften i løbet af året.

Beslutning om kommende sæsons afgrøder

 Kernegruppen foreslår ingen nye afgrøder som følge af udfordringerne med budgettet og at der er rigtig mange forskellige afgrøder i forvejen.

Kernegruppen foreslår at droppe rucola, majroer og sylteagurker

På mødet forslås der at tilføje koriander, asparges, sweet potatoes og basilikum. Janus overvejer om det kan blive en mulighed.

Mange er glade for agurker og sylteagurker (selvom ingen tilsyneladende var klar over at det var sylteagurker og derfor har spist dem råJ)

Referent Linda Næsager, medlem af kærnegruppen.

Facebookside

facebookKære Alle Kundebonder.

Vi fået vores egen facebookside.

“Kundebonde på Blakgården”

Som kan bruges til nyt fra gården, oprettelse af begivenheder. som arbejdsdage, høstmarked mm.

Og selvfølgelig til at kunne skabe information til nye bondekunde-medlemmer, så I må meget gerne “like” og dele med jeres venner.

Læg også gerne fotos eller inspirerende opskrifter op på siden.

Det vil være dejligt om vi kunne være en eller to administratorer mere på siden, der vil ikke være meget arbejde med det. Skriv en fb til mig hvis du er vil tage den tjans.

God dag.
Elisabeth

Mælkesyregærede grønsager – hvad er det?

Konservering af grøntsager og frugtsaft kan effektivt gøres ved mælkesyregæring. Gæringen gør faktisk vitaminer og mineraler mere tilgængelige for den menneskelige organisme. Mælkesyregærede grøntsager har ligesom tykmælk og yoghurt en positiv indflydelse på mave og tarmfunktionen, og indgår disse produkter daglig eller jævnligt i kosten kan man derved opnå en god fordøjelse.

Gæringen fortages af forskellige bakterier som allerede findes i grøntsagerne. De forskellige bakterier er aktive under forskellige faser af gæringen. Den måske mest betydende bakterie er Lactobacillus plantarum, en bakteriekultur i familie med kulturen anvendt i blandt andet tykmælk og yoghurt. Lactobacillus plantarum er karakteriskisk ved at bakterien kan optage ilt som omsættes til brint-over-ilte. Under ikke iltede forhold, vil bakterien hurtigt formeres og komme til at dominere bakteriefloraen. Indenfor få dage vil bakterien begynde at producere mælke- og eddikesyre. Da bakterien samtidig har optaget ilten vil syren og manglen på ilt effektivt hindre eller mindske væksten af uønskede bakterier.

Mælkesyregæringen kan sættes igang ved at aktivere de bakterier som helt naturligt er til stede i grøntsagerne, eller man kan hjælpe processen i gang ved at tilsætte mælkesyrebakterier. Opstart med de naturligt forekomne bakterier bruges kun til grøntsager som egner sig til at blive stampet, primært hvidkål og rødkål. Ved stampningen trækkes saft ud af kålen som giver næring til bakterierne og samtidig gør det kålen mere tilgængelig for bakteriernes aktivitet. Gæring ved tilsætning af mælkesyrebakterier bruges dog også til hvidkål og rødkål med samme gode resultat.

Mælkesyregæringen gøres i en gærkrukke som i toppen har en særlig rende, hvori man hælder lidt vand og placerer låget deri. Når man lægger et låg ned i renden med vand fungerer dette som en vandlås, hvorved tilførsel af nyt ilt til det indre af krukken helt undgås. Mælkesyrebakterier og gærceller (naturligt forekomne i grøntsagerne eller tilført med en starterkultur) vil under processen udvikle kuldioxid (CO) som vil presse luften i krukken ud gennem vandlåsen for til sidst at skabe et iltfrit miljø indeni krukken. Visse mælkesyrebakterier og gærceller vil tillige omsætte ilten som er tilstede i krukken og grøntsagerne og dermed skabe et miljø som effektivt hindrer dårlige bakterier i at udvikle sig.

Grøntsager og frugt konserveret på denne måde vil beholde den friske struktur, og få tilført en pikant let syrlig smag. Tilsættes forskellige krydderier, kan man opnå fantastiske smagsnuancer.

Mælkesyregæring er en helt utrolig proces, som siden tidernes morgen har været brugt af stort set alle folkeslag, til at fremstille de mest forskellige produkter. Oprindelig var det en måde at konservere på, både mælk og grøntsager, men efterhånden har det udviklet sig til den rene skære kunst.

Og det helt særlige ved mælkesyregæring, i modsætning til alle andre konserveringsteknikker som tørring og røgning, er, at råvarerne både bevarer deres næringsværdi, som f.eks C-vitamin, og faktisk bliver bedre, fordi selve processen gør vitaminer og mineraler mere tilgængelige for den menneskelige organisme.

Historien starter med kineserne, eller måske mongolerne, der i 5000 år har fremstillet mælkesyregærede grøntsager. Samme proces der også bruges i dag til f.eks. sauerkraut. Med den mongolske invasion i Europa i 1200 tallet, hvor de kom så langt som til Krakow, blev mælkesyregæringen spredt til Østeuropa, og det er forklaringen på, at det er i Østeuropa at denne kultur for alvor eksisterer, og på, at sauerkrauten faktisk er en ret sent indført ting i det tyske køkken. Det har ikke været almindeligt før i 1700 tallet.

Romerne opfandt så efter en del tusinde år efter sigende ensilagen. Et produkt af mælkesyregæret græs, som man kan se ligge stablet i store grønne eller hvide wrapballer overalt på landet. Ensilage er simpelthen mælkesyregæret hø, en enorm fordel i lande, hvor klimaet, som i Danmark, gør traditionelt høslet, hvor græsset tørres over nogle dage, til en risikabel affære. Begge ting er i princippet det samme, grøntsager og græs gærer ved hjælp af naturlige mælkesyrebakterier under iltfrie forhold, til sukkerindholdet er gæret færdigt og omdannet til mælkesyre.

Mælkesyregærede grøntsager siges at være godt for alle civilisationssygdomme. Især dårlig fungerende mave, fodsvamp og kræft. Det skal nok passe, men det er ikke mit ærinde, jeg spiser dem, fordi de smager helt afsindigt godt.

Hvorfor skal vi spise fermenterede grøntsager?

hvid-og-spidskaalFermentering af grøntsager ligger rigtigt godt i forlængelse af vores værdier om at spise sunde lokale fødevarer. Fermentering er en proces som har været benyttet af mennesker til at forlænge holdbarden på deres grøntsager igennem tusindvis af år. I fermenterings processen benytter man sig af de mælkesyrebakterier som naturligt findes på grøntsagernes overflade, de går efter en grundig bearbejdning af grøntsagerne og tilsætning af salt i gang med at omdanne sukkerstofferne i plantecellerne til mælkesyre. Dette kaldes også en syrning og ved denne syrning nedsættes Ph værdien sådan at de fermenterede grøntsager bliver syrlige. Heraf navnet surkål.

Sundhedsmæssige aspekter

Der er flere sundhedsmæssige fordele ved at spise surkål eller fermenterede grøntsager. Det spises typisk koldt som tilbehør til anden mad men man kan også varme det op eller lade det indgå i retter.

  1. Fermentering bibeholder grøntsagernes enzymer så vi får nemmere ved at optage næringsstofferne.
  2. Fermenterede grøntsager bibeholder deres vitaminer da de ikke oxiderer eller ødelægges ved varmebehandling.
  3. Frigivelsen af vitaminer og mineraler fremmes da fermenteringen nedbryder plantecellerne.
  4. Tilskud af mælkesyrebakterier kan være et forsvar mod uvelkomne bakterier i vores tarme. Sygdomsfremkaldende bakterier hæmmes hvis tarmens surhedsgrad sænkes. Fermenterede grøntsager der ikke er varmebehandlede har et stort indhold af aktive mælkesyrebakterier.

Bæredygtige aspekter

  1. Sæsonen for anvendelse af lokalt dyrkede råvarer kan forlænges da fermenterede  grøntsager har længere holdbarhed.
  2. Produktionen af fermenterede grøntsager er en lavteknologisk løsning med et lavt energiforbrug.
  3. Der kan opnås en bedre udnyttelse af de dyrkede grøntsager, da man kan vælge at fermentere grøntsager som erfaringsmæssigt har lav holdbarhed. F.eks. kål der er sprunget pga. for høj saftspænding.

Omtale på SilkeborgNyt.dk

Det solidariske landbrug ved Blakgården er en moderne form for deleøkonomi. Kunderne abonnerer på landmand Janus' grøntsager og kan forsyne sig ad libitum. Foto: Marie-Louise KjærDet solidariske landbrug ved Blakgården er en moderne form for deleøkonomi. Kunderne abonnerer på landmand Janus’ grøntsager og kan forsyne sig ad libitum.      Foto: Marie-Louise Kjær

Landbrug drives i fællesskab med kunder

Af:

Janus Sølvsten er økologisk landmand på Blakgården ved Sminge Sø. Han er ikke som de fleste landmænd. 92 medlemmer af det såkaldte “kundebondefællesskab” deltager økonomisk og praktisk i drift og brug.

– Mange af vores medlemmer har haft køkkenhave før og bor måske i lejlighed nu. De savner at rode i jorden, og får det behov opfyldt her, siger Janus Sølvsten.

Som i gamle tiders brugsforening er medlemmerne en slags andelshavere i landbruget. For et sæsonkontingent kan de frit forsyne sig af gårdens økologiske grøntsager. Alle medlemmer deltager aktivt i fællesskabet, og de holder fællesmøder, hvor blandt andet prissætning og produktionsstørrelse bestemmes.

– Det går forbløffende godt, siger Janus om konceptet, der startede op sidste år. Antallet af medlemmer er i år tredoblet. Næste år håber Janus at nå op på 200 medlemmer.

Steder på marken, hvor der selv må høstes, er markeret med gule flag. Prisen for en sæson er eksempelvis lidt over 4100 kr for en voksen, og der betales i månedsrater. Målet med fællesskabet er at mindske madspil og overproduktion.

Janus bryder sig ikke om, at markedskræfterne sætter rammen for produktionen til skade for både miljø og dyrevelfærd.

– Mange grøntsager i det konventionelle system kasseres for eksempel, fordi de har en forkert form eller ikke er store nok. Her bruger vi rub og stub, siger Janus.

Drivkraften er ideologien og ønsket om fællesskab og en mere solidarisk og bæredygtig måde at drive landbrug på.

Et par gange om ugen kører Janus ind til Silkeborg med varer i kølebilen, så de, der ikke selv har mulighed for at komme ud på gården, kan forsyne sig.

Grøntsagerne inkluderer blandt andet flere typer kål, kartofler, spinat, græskar, bønner, jordbær, porrer, hvidløg, med mere. Medlemmerne kan hente friske grøntsager fra juni til oktober og lagrede grøntsager fra oktober til marts. Derudover er der også æg ad libitum fra Janus’ 6000 fritgående, økologiske høns.

Den andelsagtige opbygning betyder også, at medlemmerne har fuld indsigt i landbrugets økonomi.

Janus er ikke bange for snyd, og der foregår ingen overdrevet kontrol.

– Alt det her bygger på et fundament af tillid, siger Janus.

Om kundebondefællesskabet:

  • Et udbredt koncept i Tyskland, England og USA. I Danmark findes fem-seks kundebondefællesskaber.
  • Medlemmerne betaler et fast kontingent og kan frit forsyne sig.
  • Prisen for en voksen er 4104 kroner for en sæson. Ældste barn koster 1400-2400 kr, mens de yngste børn er gratis.
  • Betalingen falder i 12 årlige rater.

janussoelvsten

Janus Sølvsten i kølebilen, der et par gange om ugen kører ind til Silkeborg, så medlemmerne kan proviantere. Foto: Marie-Louise Kjær

Solidarisk kundebonde fællesskab med økologiske grøntsager og æg.

Denne side benytter sig af cookies. Ved at benytte siden accepterer De dette. Læs mere om hvad cookies er.